Dagmar800 Festival i Ribe 24-26 maj 2012.
800 året for Dronning Dagmars død
 |
Dronning Dagmars Dreng i Skanderborg. |
Der kongen han drog fra Skanderbog
da fulgte ham hundrede svende
men der han kom til Gredstedbro
kun Dagmars dreng hin venne
- udi Ringsted hviler dronning Dagmar.
Den
24. maj år 1212 red kong Valdemar Sejr fra Skanderborg til Ribe, hvor hans elskede hustru
Dronning Dagmar lå for døden. Med sig havde han 100 svende, men ingen af dem kunne følge med ham -
han var helt alene, da han ankom til Ribe mange timer senere. Det legendariske ridt skal genskabes som et af højdepunkterne under Dagmar Festivalen i Ribe. Festivalen markerer 800-året for dronning Dagmars død.
Det berømte ridt genskabes i samarbejde med Dansk Rideforbund og bliver samtidig et kvalifikationsstævne til VM i langdistanceridning. Det forventes at omkring 100 ryttere vil deltage i løbet - 30 af dem
vil gennemføre hele distancen på 160 kilometer fra Skanderborg til Ribe.
 |
Ribe domkirke |
Torsdag 24 maj: Musikgudstjeneste i Ribe domkirke og om aftenen tjekkisk folk-rock koncert på Riberhus slotsbanke. (gratis adgang)
 |
Riberhus Slotsbanke og Ribe domkirke i baggrunden. |
 |
Skibbroen |
Fredag 25. maj: børneoptog for børn og skolebørn fra Esbjerg kommune; på Slotsbanken historieshow om dronning Dagmar med Sigurd Barret og anden underholdning (gratis adgang). På Ribe Hovedeng er der middelaldermarked med boder og underholdning fra 11-21. Kl. 17 er der underholdning og fællesspisning med middelaldermenu som kan købes og spises på Skibbroen. Om aftenen koncert og foredrag på Det Gamle Rådhus (gratis adgang).
Lørdag 26 maj: fortsætter middelaldermarkedet fra 10-2,1 og klokken 14 ankommer rytterne fra Valdemarsridtet. Kl 11 er der officiel åbning på museet Ribes Vikinger af særudstilingen "Dronning Dagmar i Kunsten". kl 16 opføres operaen "Anorexia Sacra" af Line Tjørnhøj i Ribe Domkirke, billet 120,- på Ribe turistkontor eller online. Om aftenen koncert på Slotsbanken, billet 215,-
kl. 22.00 Fakkeloptog fra Slotsbanken til Skibbbroen og 22.30 er der kædedans i Ribes gader.
 |
Dronning Dagmar ved Riberhus |
Dronning Dagmar (ca. 1186-24 maj 1212) var Valdemar 2. Sejrs første hustru og dansk dronning. Hun var født i Prag som en datter af den senere kong Ottokar 1. og Adele af Meissen. Hun var kun atten år gammel, da hun i 1205 blev trolovet med den danske konge, og deres bryllup stod i Lübeck det samme år. I 1209 fik Dagmar en søn, Valdemar (den Unge), og 24. maj 1212 dør hun i barselseng.
Valdemars og Dagmars søn, Valdemar den Unge, døde i en vådeskudsulykke i 1231 under en jagt på Refsnæs. Han ligger begravet ved sine forældres side i Ringsted. Valdemar den Unge var gift med Eleonore af Portugal, der var en slægtning af Berengaria. Eleonore døde også i barselseng. Ved undersøgelsen af E.s grav fandt man
at hendes skelet viste spor af en tidligt udviklet og stærkt
udbredt benedder som sandsynligvis havde medvirket til hendes død.
Ved fodstykket af E.s grav var nedsat en blykiste der rummede
benene af et allerede før fødslen sygeligt og kun et
halvt år gammelt barn. E. sandsynligvis født et barn
som kun overlevede hende et halvt år.
Sagnet om Dagmar i folkevisen
Dronning Dagmar står for eftertiden som en sagnskikkelse, en smuk dronning med et godt hjerte. Hun fik et ry der holdt sig op gennem middelalderen, da de mundtligt overleverede viser om hende blev nedskrevet og bevaret for eftertiden i folkevisen. De er unøjagtige som historiske kilder, men de fortæller os alligevel meget om dronning Dagmar. Der findes fire sådanne viser. De to første skildrer hendes brudefærd, den tredje fortæller, hvordan Dagmar går i forbøn for den fængslede biskop at Slesvig biskop Valdemar. Den fjerde og sidste vise handler om dronning Dagmars sygdom og død den 24 maj 1212.
I folkevisen fremsætter hun ønsket om at løse landets fanger af deres
jern, og at give de fredløse fred. Kongen opfyldte virkelig, mens hun levede, hendes fromme ønske om at mildne forholdene for de indsatte
i landets fængsler og desuden at eftergive de forhadte plovskatter. Hendes andet ønske til kongen om ikke at ægte Berengaria (dansk Bengerd) kunne Valdemar ikke opfylde, han giftede sig 2 år senere med prinsesse Berengaria af Portugal.