Vi har i dag den 20. marts med masser af sne og snefygning. Kulden har varet i flere uger nu, og det ser ud til at den endnu ikke har sluppet taget. Er det Kjørmes Knud der holder fast i os? Selv om kyndelmisse falder 2. februar og signalerer at den halve vinter er gået, så ser det lidt mere kompliceret ud i år. Hvor længe vil det fortsætte? Til efter påske måske - men så kommer foråret og alt vil blomstre på èn gang! Så måske er det okay at sige farvel til Kjørmes Knud med et kendt vinterdigt af Jeppe Aakjær. Vi sang de danske sange i skolen - og jeg glemmer dem aldrig. Jeg glemmer heller ikke Jeppe Aakjær, den store jyske digter. Min far var født i Salling, og da han var ung, var det en folkefest at komme til mødet i august hos Jeppe Aakjær på
Jenle.
 |
| foto:gb |
Sneflokke kommer vrimlende
hen over Diger trimlende,
det knyger ud af Himlene,
det sluger Hegn og Gaard,
det ryger ind ad Sprækkerne
til Pølserne paa Rækkerne,
og Faarene ved Hækkerne
faar Blink i Pelsens Haar.
Og Poplerne bag Mønningen,
de duver dybt i Dønningen,
og over Stakke-Grønningen
omtrimler Kjærv og Neg,
det klaprer én om Ørerne,
fra Portene og Dørene,
bag hvilke de smaa Sørene'
har rustet sig til Leg.
Og Gammelmor i Klokkerne
med Huen og Graalokkerne,
hun haler op i Sokkerne
og ser forsagt derud,
for nu er Kaalen liggende,
og nu staar Tjørnen stikkende
og spidder Sne paa Piggene,
og nu kom Kjørmes-Knud!
Aakjærs tekst
er den første i en lille cyklus på fem digte med titlen
De Fire Vinde, der kom i samlingen
Vejr og Vind og Folkesind
i 1916. Samlingens forside er prydet med et billede af en lyngdækket
hedevej mellem bakkerne. Digtet er
dateret den 10. marts 1916. Aakjær var på det tidspunkt vendt hjem til
gården
Jenle fra København, hvor han i krigsårene tilbragte de tre hårdeste vintermåneder.
"Sneflokke kommer vrimlende" giver et stemningsbillede fra den
hårdeste vintertid i et landligt miljø omkring 1900. Sneen og vinden kædes
sammen, så man får fornemmelsen af, at en tur udenfor vil være
kold og barsk - og samtidig beskrives sneen i et smukt billedsprog,
som ”blink” i fårenes pels eller som spiddet næsten som blomster på
tjørnens pigge. Aakjær benytter et fornemt billedsprog i dette stemningsbillede med de flotte rim og alliterationer som
f.eks. ”duver dybt i Dønningen”.
Men indenfor er der hyggeligt. Pølserne er klar til vinterforrådet,
og de små drenge ruster sig til leg. Kun for den gamle bedstemor er
årstiden mere nærværende og begrænsende; hun må nøjes med at se forsagt
ud af ruden. Hun er da også den mest beskrevne person som en slags
symbol på vinteren; især de grå hår og hendes tøj, uldklokken (skørt),
huen og de lange sokker betegner, hvordan vinteren alligevel også sniger
sig indenfor. Digtet bevæger sig hele tiden mellem inde og ude. I de to første vers
går vi fra ude til inde, mens det er omvendt til sidst. Afslutningsvist
ånder forfatteren da også lettet op: ”og
nu kom Kjørmes-Knud!”
– omsider, kunne man tilføje. Kjørmes-Knud er netop betegnelsen for
Kyndelmisse (2. februar), som man anså for det tidspunkt, hvor halvdelen
af vinteren var gået.
"Sneflokke kommer vrimlende" fik plads i den første udgave af
Folkehøjskolens Melodibog fra 1922 og har været en fast bestanddel siden. Den findes også i utallige andre danske sangbøger.
 |
| rune-indskrift "candelarum" (kyndelmisse) i Mosbjerg kirke, Nordjylland/ foto:gb |
Kyndelmisse/ Kjørmes Knud
En stor lysmesse, hvor de lys som skal bruges i
det kommende år velsignes. At det lige sker denne dag skyldes, at der
ved kyndelmisse er gået 40 dage, siden Jesus
blev født. Lysfesten er i dag ikke længere en officiel helligdag i Danmark. Selv om
kyndelmisse i over 200 år ikke har haft en officiel status som
helligdag, er der i disse år en tendens til, at flere og flere kirker
markerer dagen med særlige lysgudstjenester, evt forbundet med dåb af
kommende konfirmander.
Ved kyndelmisse afholdtes Kjørmes-gilde, traditionelt et
sammenskudsgilde, hvor der spistes en kraftig suppe, pandekager med øl
og brændevin eller stuvet hvidkål med flæsk og pølse.
Folketro.
Mange traditioner og varsler er knyttet til kyndelmisse. Frugttræer
piskes med ris for at sikre en god høst, rituelle pløjninger skulle også
sikre god høst. Flæsk skulle spises for at forhindre hunger, og vejret
på denne dag kunne spå om forårets komme. F.eks. hvis det blæser så
meget, at
18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden så vil foråret snart være på vej og
Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø. man sagde også, at Skt. Peter
smed den varme sten i vandet denne dag, så isen kunne smelte og foråret
komme, idet dagen regnes for årets koldeste. En tommelfingerregel for
bønder var, at de skulle have halvdelen af foderet til dyrene tilbage,
da dyrene først kunne komme på græs i maj måned.
Men Kyndelmisse var i februar................
GB
