Århus nye skyline - set fra Strandvejen

Aarhus Skyline har forandret sig, og i de kommende år vil der blive bygget flere højhuse omkring det nye kvarter ved Frederiks plads og Bruuns galleri. Hér ser vi Comwell-højhuset, der er 88 m højt. Til højre skimter vi lige Aarhus Domkirke, der er 96 m høj med spiret, men den ligger lidt lavere i byen.
 

















Til venstre i billedet er det Rådhustårnet der stikker 60 m op, foran det dominerer Skansen og Skansepalæet, et byggeri fra landsudstillingen i 1909 og bagved ser vi det grønne højhus, KPMG-huset på 68,5 m. Det virker gennemsigtigt som om det er bygget i turkis glas.




















Det ser ud som om Skanseanlægget med de flotte patricierlejligheder ligger klos op ad Rådhuset, men der er nogle gader imellem  - langs selve Strandvejen er det den gule Kildegård til venstre og Strandparken i funkisstil  til højre. Bagved Skanseanlægget liggger det grønne højhus nede ved Frederiks plads. Hér ser vi bedre hvor smukt det er.



















Til venstre i billedet har vi det solide byggeri i Hans Brogesgade,  der fortsætter (se bagved Kildegården) op til Sankt Pauls Kirke med de to grønne kobbertårne. Fra kirken fortsætter vi ned ad Bruunsgade og Bruunsbro ned til Banegårdsplads og Rådhuset. Ved Bruunsbro er en indgang til Bruunsgalleri, der bliver en del af det nye kvarter ved Frederiks plads.
 

 

















Vi ser Sankt Pauls Kirke helt til højre - og nede foran Kildegaården og en del af Marselis Boulevard ligger de kønne villaer med røde tage mellem Strandvejen og Dalgas Avenue.



Det var en lille oversigt til jer om Aarhus Skyline, set fra Strandvejen og Tangkrogen. Jeg vil forsøge at følge med når det  nye byggeri skyder i vejret

Det er en god idé at forstørre billederne for at se detaljerne.

foto oktober 2013; grethe bachmann .    

Multimediehuset i Aarhus - Dokk1

Det går fremad med byggeriet af Multimediehuset der nu har fået sit eget navn. I en årrække har Multimediehuset været arbejdstitlen på det nye Hovedbibliotek og Borgerservice, som Aarhus Kommune opfører på Aarhus Havn. Der har været en omfattende proces for at finde det rigtige navn til huset.
Husets navn er Dokk1 -  og det bliver Aarhus nye Hovedbibliotek og Borgerservice. Huset bliver cirka 28.000 m2 fordelt på tre etager og kælder.

Der findes flere gode websites med oplysninger om byggeriet og om de fremtidige planer.

På de to sidste foto ses arbejdet med at frilægge den sidste etape af Aarhus Aa.





photo i august 2013: grethe bachmann  

Brigsted strand - "Monéts popler" er blevet fjernet.......

"Monéts popler" i oktober 2010.

Efter savens hærgen!

Det første foto er fra Brigsted strand overfor Vorsø ved Horsens fjord i 2010, et dejligt landskabsbillede af en dansk strandeng med de popler vi dengang døbte "Monéts popler". Det er tydeligt at de skaber karakter i landskabet.

Vi besøgte igen stranden ved Horsens fjord en lørdag i august i 2013 og fandt stedet helt forandret. Poplerne var fjernet. Det var som om en kæmpesav havde klippet igennem alle de ranke træer på én gang og efterladt en række stubbe af éns højde.

Et dejligt guldalderlandskab er ødelagt. Der må være en årsag. Træerne så ikke syge ud. Jeg har fået at vide at popler ikke er danske træer -  og at de ikke passer ind i en dansk strandeng. Hvis det virkelig skulle være årsagen til at fjerne dem, er der da noget galt. Har et smukt landskab ingen ret?  




GB




foto Brigsted lørdag 10 august 2013: grethe bachmann

Ny bog: "Frikendt for Mord?" om Sophia Amalia Lindenov.

Fra forlaget BB-Kultur er der i maj 2013 udgivet en bog, der fortæller historien om Sophia Amalia Lindenovs dramatiske liv og ulykkelige ægteskab. Sophia var et barnebarn af Christian IV og Kirsten Munk, og hun havde en moster, som havde en stor indflydelse på hendes liv, en af de mest berømte kvinder i dansk historie, Leonora Christina Ulfeldt, der også har en rolle i bogen. Det er tydeligt igennem hele bogen, at Sophia var en stærk kvinde der slægtede sin familie på. 

Sophia blev gift med adelsmanden Claus Daa der sad på herregården Næs eller Daasborg i Himmerland, den herregård, vi nu kender som det smukke Lindenborg. Hendes ægtemand blev myrdet og rygterne verserede om, at hun enten var morderen selv eller impliceret i mordet på sin brutale ægtemand. Forfatteren Bodil Brændstrup har gjort en grundig research og fortæller os den dramatiske historie med facts om steder og personer, men også tilføjet et ekstra krydderi af sin evne som storyteller.

Jeg tror ikke mere at Sophia var morderen. Det er umuligt i dag, 300 år senere, at bevise noget som helst, men Bodil Brændstrup når i hvert fald frem til noget der lyder meget sandsynligt. Hvis sagen blev ført i dag, ville Sophia sandsynligvis blive "Frikendt for Mord". 

Forlaget BB-Kultur, Øverødvej 13-1-14, DK 2840 Holte

Bogens website: www.bb-kultur.com

Tall Ships Race - et enkelt skib på bugten!

det store smukke skib dukker op i disen foran Skødshoved.

(det hjælper at forstørre det)



Fornylig var der Tall Ships Race i Århus - og jeg nåede lige at komme ned til stranden ved bugten efter ferien og se skibene forlade Århus. Ifølge annonceringen ville vi få alle skibene at se, men jeg nåede kun at se et af dem, og jeg tror det er det skib, der hedder Danmark. Jeg gik glip af alle de andre!! Men hvis I er interesseret, er der flere websider med flotte billeder af de pragtfulde skibe på nettet.

Det ser flot ud med et stort sejlskib på bugten. Det er godt at de holder lidt liv i alle de fine gamle sejlskibe., så vi stadig kan få dem at se i al deres pragt. Der var 104 skibe fra 17 nationer på besøg i Århus i den første uge i juli med op mod 3000 besætningsmedlemmer. Det har sikkert præget bybilledet i de dage. Der var arrangementer ombord på nogle af skibene - så det må have været en stor oplevelse for både voksne og børn. 

farvel for denne gang!

photo Århus 7 juli 2013: grethe bachmann

Byggepladsen ved Moesgård Museum i Juli 2013

Til orientering: Man kan ikke gå ind over gårdspladsen lige nu.

Der sker virkelig noget på byggepladsen ved Moesgård. Ikke alene bli'r der arbejdet på det nye museum, mange andre steder bliver der renoveret og lagt nyt stråtag, blandt andet ved den gamle café. Den bli'r virkelig flot. Men jeg håber at de ikke ødelægger det fine sted ved Vikingekirken og Hedebyhuset. Det risikerer at "forsvinde" i det store byggeri. Og bare der også bliver plads i det nye museum til det vi kender og husker og ikke kun alt det teknologiske som de lover os så meget af. Det skal ikke kun være noget hvor vi skal "være med" og trykke på knapper og lytte i mikrofoner og se levende billeder igennem et kikhul. Det skal ikke kun være for børn, der skal også være plads og tid til fordybelse som der var det på det gamle museum. Men vi får se. Det er i hvert fald et dyrt projekt. 

Caféen bliver flot med nyt stråtag.

to nye figurer vogter Vikingekirken...

Moesgård er stadigvæk den samme smukke bygning ud mod parken.

byggepladsen i nærheden af kvægmarken. Kvæget har samlet sig under det lille træ i midten. Det var en varm dag.

Det nye naturcenter på Harrild Hede

der blev serveret krondyrsuppe på åbningsdagen i april

 - i baggrunden Hugormen, den traktortrukne vogn med plads til 30 personer.

I et samarbejde med Ikast- Brande kommune har Naturstyrelsen Midtjylland i 2013 åbnet et nyt naturcenter på Harrild vandmølle ved Holtum å og den sydlige del af Harrild hede. Ved centret er et pragtfuldt skov- og  naturareal på omkring 3000 ha.


Stuehuset rummer undervisningslokale med køkken samt soveloft med plads til en klasse. I de nyopførte trælænger er der naturværksted og grejbank. Nær naturcentret findes der teltplads, shelterplads, motionsbane, skovlegeplads, bålsteder samt afmærkede stier i Nørlund Plantage og på Harrild Hede og Castenschiolds Hede.Grejbanken skal rumme det nødvendige udstyr til undervisningsaktiviteter indenfor bl.a. biologi, natur-teknik, idræt, hjemkundskab, sløjd og dansk. Endvidere anskaffes der et klassesæt af mountainbikes samt en "hugorm" – en traktortrukket vogn med siddepladser til ca. 30 personer. Der er således både fokus på naturfag, kreative fag, friluftsliv og sundhed samt det sociale.

detalje fra den store planche i trælængen.

detalje fra den store planche i trælængen, hvor der er bænke og borde og en stor grill.

Harrild Hede Naturcenter er for alle i Ikast-Brande kommune og områdets turister.
Der er mødelokaler og faciliteter til kommunens foreningsliv, og et stort naturrum med indendørs grill til de lokale og turisterne. Der er selvfølgelig en informativ vandretursfolder og alt hvad, der hører til et stort naturcenter med muligheder for alle interesserede.

Blandt de mange forskellige muligheder kan nævnes: hedens historie, om dyr og planter, om elektrofiskeri, om teambuilding, en idrætsdag i naturen, vildmarkstur o.s.v.

Der er en stor bestand af krondyr i området.

Booking vedr.aktiviteter kan rettes til:

Torben BøgeskovNaturcenterleder
Dir tlf.: (+45) 72 54 33 98 (Naturstyrelsen Midtjylland)
Mobil: (+45) 20 13 78 90
tob@nst.dk

Naturcenter Harrild Hede drives af Naturstyrelsen Midtjylland med driftstilskud fra Ikast-Brande Kommune.

Adressen er Fasterholtvej 36, 7330 Brande.

Nedenfor: Holtum Aa (ved Harrild Hede Naturcenter) og stien over Harrild Hede i august måned 2012.

foto august 2012 og april 2013: grethe bachmann
planchetegninger: stig bachmann nielsen naturplan.dk

Søren Kirkegaard 200 År

 Det er Sørens fødseldag i dag! Han blev født 5 maj 1813 og døde 11 november 1855, men han bliver selvfølgelig fejret. Det er en skam at han ikke selv kan se det! 

At vælge et citat af Søren Kirkegaard er på en måde let, for han har sagt utroligt mange kloge ord, men jeg har valgt et som jeg husker mig selv på gang efter gang. Gå ud og gå en tur, for Søren -  lige meget hvordan vejret er!



”Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom. Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den.”

skrev Søren Kirkegaard i et brev til sin svigerinde Henriette, som var syg.  

Skærtorsdag i gamle dage...........

Skræmmende folketro i det 16. århundrede

 
Den første egentlige helligdag i påsken var "Skærtorsdag". På den dag kæmpede folketroen en kamp om lyset og mørket. De lyse sider gjaldt først og fremmest den magiske kraft fra den eneste grønne plante som havde overlevet vinteren, nemlig kålen. Ni slags kål kogt sammen værnede imod sygdom og alt andet ondt i året der kom. I Tyskland blev Skærtorsdag kaldt grønne torsdag, det har muligvis forbindelse til denne overtro. Luften ejede også en rensende kraft på den dag - hvis man hængte sit tøj ud i de fri, blev det befriet for møl. Det samme gjaldt sengetøjet, men her var det lopperne,der gik sig en tur.

Lorents Frölich: Loke

I Telemarken i Norge skulle man dog gøre lidt mere ud af det. Man skulle flette tre snore til hjælp for Lokes ødelagte slæde. Han kom kørende hver Skærtorsdag med et læs lopper, der var så tungt at hans slæde gik itu - og hvis han ikke blev hjulpet med snorene, kom man ikke af med loppeplagen det år.

Noget af det mest skræmmende var heksenes magt på Skærtorsdag, der ligesom Valborgsdag og Sankt Hansdag var heksenes fest, og hvis man ikke sikrede sig imod dem, var man virkelig i fare. Christian den Andens "gejstlige lov" beordrede øvrigheden på Skærtorsdag og Valborgsdag at holde øje med alle, der var mistænkt for troldom. Men det var ikke helt så enkelt, for heksene var usynlige og de fór på et kosteskaft i nattens mulm og mørke til samlingspladsen. Man kunne dog selv gøre noget for st sikre sig. Fæste stål over dørene, lægge stål i sengen og ude hos kreaturerne, sprede økser og andre jernting på markerne og fjerne et hjul fra ploven -  så de hekse der gerne ville køre ikke kkunne bruge den. Men det var umuiligt at helgardere sig. og hvis man glemte noget som helst, var man fortabt. Heksen Ingeborg Bogesdatter i Högnalöff i Sverige tilstod i 1618, at hun havde taget en kalv ud fra stalden, lagt bidsel på den og redet over skov, mark, bjerg og vand til Blåkulla, hvor hun deltog i hesksefesten. Før hun tog afsted, havde hun været snedig nok til  at blæse vind i sin natkjole og forme en skikkelse af sig selv, som hun lagde ved siden af sin ægtemand. Yngre hekse behøvede ikke noget ridedyr e ller køretøj - de kunne ved egen hjælp hæve sig i luften og flyve afsted.

Det sikreste var at ringe med kirkeklokkerne. Helt op i det 19. århundrede var det skik i Småland hver "dimmelonsdag" om aftenen efter solnedgang og igen Skærtorsdag moren før solen var stået op, at klemte påskekællingerne ned. Præstens karle ringede med kirkeklokken, da tre hekse fløj over kirkespiret. De faldt ned, skiftede skikkelse og forvandlede sig til tre geder, der løb op i en gammel birk. En mand, der stod lige ved siden af, huggede den ene ged i foden. Alle bemærkede at en gammel kvinde haltede i landsbyen, og der var ingen der var i tvivl om, at hun havde været med på turen til Blåkulla. Hvad der så skete med hende melder historien ikke noget om. I et andet lignende tilfælde forvandlede den nedfaldene heks sig til en hvid so. Tre påskekællinger, der blev ringet ned et sted, hvor de netop skulle til at "piske kirken", som hekse også kunne finde på at gøre, blev fundet helt nøgne. 

Men man kunne selv finde ud af hvem der var hekse. Man tog det første hønseæg, der blev lagt Skærtorsdag morgen og tog det med sig hen i kirken. Hvis man kikkede igennem det mens solen skinnede, kunne man nøjagtigt se hvilke kvinder i menigheden, der var hekse og havde været til heksefest aftnen før.


Det er ganske vist. 


God Påske!

Kilde: Dagligt liv i Norden i det 16 århundrede. Projekt Runeberg 1914. 

Sneflokke kommer vrimlende ...........

Vi har i dag den 20. marts med masser af sne og snefygning. Kulden har varet i flere uger nu, og det ser ud til at den endnu ikke har sluppet taget. Er det Kjørmes Knud der holder fast i os? Selv om kyndelmisse falder 2. februar og signalerer at den halve vinter er gået, så ser det lidt mere kompliceret ud i år. Hvor længe vil det fortsætte? Til efter påske måske -  men så kommer foråret og alt vil blomstre på èn gang! Så måske er det okay at sige farvel til Kjørmes Knud med et kendt vinterdigt af Jeppe Aakjær. Vi sang de danske sange i skolen - og jeg glemmer dem aldrig. Jeg glemmer heller ikke Jeppe Aakjær, den store jyske digter. Min far var født i Salling, og da han var ung, var det en folkefest at komme til mødet i august hos Jeppe Aakjær på Jenle.

foto:gb

      

Sneflokke kommer vrimlende
hen over Diger trimlende,
det knyger ud af Himlene,
det sluger Hegn og Gaard,
det ryger ind ad Sprækkerne
til Pølserne paa Rækkerne,
og Faarene ved Hækkerne
faar Blink i Pelsens Haar.

Og Poplerne bag Mønningen,
de duver dybt i Dønningen,
og over Stakke-Grønningen
omtrimler Kjærv og Neg,
det klaprer én om Ørerne,
fra Portene og Dørene,
bag hvilke de smaa Sørene'
har rustet sig til Leg.

Og Gammelmor i Klokkerne
med Huen og Graalokkerne,
hun haler op i Sokkerne
og ser forsagt derud,
for nu er Kaalen liggende,
og nu staar Tjørnen stikkende
og spidder Sne paa Piggene,
og nu kom Kjørmes-Knud!




Aakjærs tekst er den første i en lille cyklus på fem digte med titlen De Fire Vinde, der kom i samlingen Vejr og Vind og Folkesind i 1916. Samlingens forside er prydet med et billede af en lyngdækket hedevej mellem bakkerne. Digtet er dateret den 10. marts 1916. Aakjær var på det tidspunkt vendt hjem til gården Jenle fra København, hvor han i krigsårene tilbragte de tre hårdeste vintermåneder.

"Sneflokke kommer vrimlende" giver et stemningsbillede fra den hårdeste vintertid i et landligt miljø omkring 1900.  Sneen og vinden kædes sammen, så man får fornemmelsen af, at en tur udenfor vil være kold og barsk - og samtidig beskrives sneen i et smukt billedsprog, som ”blink” i fårenes pels eller som spiddet næsten som blomster på tjørnens pigge. Aakjær benytter et fornemt billedsprog i dette stemningsbillede med de flotte rim og alliterationer som f.eks. ”duver dybt i Dønningen”.
Men indenfor er der hyggeligt. Pølserne er klar til vinterforrådet, og de små drenge ruster sig til leg. Kun for den gamle bedstemor er årstiden mere nærværende og begrænsende; hun må nøjes med at se forsagt ud af ruden. Hun er da også den mest beskrevne person som en slags symbol på vinteren; især de grå hår og hendes tøj, uldklokken (skørt), huen og de lange sokker betegner, hvordan vinteren alligevel også sniger sig indenfor. Digtet bevæger sig hele tiden mellem inde og ude. I de to første vers går vi fra ude til inde, mens det er omvendt til sidst. Afslutningsvist ånder forfatteren da også lettet op: ”og nu kom Kjørmes-Knud!” – omsider, kunne man tilføje. Kjørmes-Knud er netop betegnelsen for Kyndelmisse (2. februar), som man anså for det tidspunkt, hvor halvdelen af vinteren var gået.

"Sneflokke kommer vrimlende" fik plads i den første udgave af Folkehøjskolens Melodibog fra 1922 og har været en fast bestanddel siden. Den findes også i utallige andre danske sangbøger.

rune-indskrift "candelarum" (kyndelmisse) i Mosbjerg kirke, Nordjylland/ foto:gb

Kyndelmisse/ Kjørmes Knud 
En stor lysmesse, hvor de lys som skal bruges i det kommende år velsignes. At det lige sker denne dag skyldes, at der ved kyndelmisse er gået 40 dage, siden Jesus blev født. Lysfesten er i dag ikke længere en officiel helligdag i Danmark.  Selv om kyndelmisse i over 200 år  ikke har haft en officiel status som helligdag, er der i disse år en tendens til, at flere og flere kirker markerer dagen med særlige lysgudstjenester, evt forbundet med dåb af kommende konfirmander. Ved kyndelmisse afholdtes Kjørmes-gilde, traditionelt et sammenskudsgilde, hvor der spistes en kraftig suppe, pandekager med øl og brændevin eller stuvet hvidkål med flæsk og pølse.

Folketro.
Mange traditioner og varsler er knyttet til kyndelmisse. Frugttræer piskes med ris for at sikre en god høst, rituelle pløjninger skulle også sikre god høst. Flæsk skulle spises for at forhindre hunger, og vejret på denne dag kunne spå om forårets komme. F.eks. hvis det blæser så meget, at 18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden så vil foråret snart være på vej og Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø. man sagde også, at Skt. Peter smed den varme sten i vandet denne dag, så isen kunne smelte og foråret komme, idet dagen regnes for årets koldeste. En tommelfingerregel for bønder var, at de skulle have halvdelen af foderet til dyrene tilbage, da dyrene først kunne komme på græs i maj måned.

Men Kyndelmisse var i februar................

GB