I Danmark er jeg født - H.C. Andersen

I Danmark er jeg født
Tekst: H. C. Andersen, 1850
Melodi: Henrik Rung, 1850 

Vocal Line 

I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,
der har jeg rod, derfra min verden går.
Du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
stå mellem æblegård og humlehave.
Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!

Hvor reder sommeren vel blomstersengen
mer rigt end her, ned til den åbne strand?
Hvor står fuldmånen over kløverengen
så dejligt som i bøgens fædreland?
Du danske, friske strand,
hvor Dannebrogen vajer, -
Gud gav os den, - Gud giv den bedste sejer!
Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!

Engang du herre var i hele Norden,
bød over England, - nu du kaldes svag,
et lille land, og dog så vidt om jorden
end høres danskens sang og mejselslag.
Du danske, friske strand,
plovjernet guldhorn finder,
Gud giv dig fremtid. som han gav dig minder!
Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!

Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
hvor jeg har rod, hvorfra min verden går,
hvor sproget er min moders bløde stemme
og som en sød musik mit hjerte når.
Du danske, friske strand
med vilde svaners rede,
I grønne ø'r, mit hjertes hjem hernede!
Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!

Godt Nytår til alle!

Stueplanter der kan rense luften
en virkelig god idé



Hjemmet er ofte fyldt med computere og tv og andre forurenende ting, men planter kan hjælpe os med at forbedre luften i stuen.

Planter kan i løbet af 24 timer fjerne 80% forurenende stoffer fra et lukket rum. At rense luften i huset kan være så enkelt som at købe nogle få stueplanter - og næsten alle planter er gode luftrensere. Planten virker som et filter ved at fjerne forurening fra luften og i stedet tilføre oxygen i en mere ren form . Forurening i hjemmet kan give dig irriterede og brændende øjne, irriteret hals eller åndedrætsproblemer.

De tre skadelige forurenende stoffer, der almindeligvis bliver fundet i hjemmet i dag, er benzen, formaldehyd og thrichloroethylene (TCE). Benzen findes i tobaksrøg, benzin, trykfarver, maling, plastik og gummi. Det bli'r også brugt ved fabrikation af rengøringsmidler, lægemidler og farvestoffer. At blive udsat for benzen kan give svimmelhed, nervøsitet, hovedpine og anæmi, og det irriterer både øjne og hud. Planter der kan fjerne benzen er:  Gerbera Daisy, Chrysanthemum, Spathiphyllum (Peace Lily), Chamaedorea sefritzii (Bamboo Palm), Dracaena 'Warneckei', Hedera helix (English ivy), and Sansevieria (Snake Plant).

Formaldehyd bliver fundet i stort set alle indendørs miljøer. De største kilder inkluderer isolering, spånplader og papirprodukter. Mange rengøringsmidler indeholder også formaldehyd. Det irriterer slimhinderne i det øverste åndedrætssystem og øger risikoen for astma. Planter der kan fjerne formaldehyd er:
Chamaedorea sefritzii (Bamboo Palm), Dracaena 'Janet Craig', Sansevieria (Snake Plant), Dracaena Marginata, Spathiphyllum (Peace Lily), Chlorophytum (Spider Plant), Epipiremnum aureum (Golden Pothos), and Philodendron scandens `oxycardium' (Heartleaf Philodendron).

Trichloroethylene har en lang række anvendelser i industrien. Det bliver brugt i trykfarver, maling, lak og klæbemidler. Planter der kan fjerne trichloroethylene er: Gerbera daisy, Chrysanthemum, Dracaena Marginata, Spathiphyllum (Peace lily), Dracaena 'Janet Craig', and Chamaedorea (Bamboo palm).




De fleste planter på nedenstående liste har udviklet sig i subtropiske skove hvor de fik lys der blev filtreret igennem høje træer. Igennem tiden vænnede disse luftrensende planter sig til lavere lysbetingelser, så de fleste af dem passer perfekt til de lysbetingelser, vi kan give dem i vores hjem.

Aglaonema modestum (Chinese evergreen) :  en af de letteste stueplanter, tåler lidt lys. Vandes omhyggeligt, lad jorden tørre ud mellem vanding.
Chamaedorea sefritzii (Bamboo Palm) trives i medium til klart lys og kan lide gennemsnitstemperatur med meget fugtighed. Vandes godt fra forår til efterår, moderat vanding i vinterperioden.
Chrysantemum: holdes køligt og fugtigt.

Chlorophytum comosum (Spider Plant)(Væddeløber): kan lide gennemsnitstemperatur med klart lys, men kan tåle medium lys. Vandes omhyggeligt, lad jorden tørre ud mellem vanding.

Dracaena 'Janet Craig' (Corn Plant), Dracaena `Warneckii' (Striped Dracaena): foretrækker klart lys , men ikke direkte sol. Vand omhyggeligt og lad jorden tørre ud mellem vanding.

Dracaena marginata (Red-edged Dracaena): Gror villigt i klart til medium lys, gennemsnitsstuetemperatur.

Epipiremnum aureum (Golden Pothos) (Guldranke): klatrende vin. Et udmærket valg til mindre end optimale betingelser, da den tåler lidt lys og sjælden vanding.

Gerbera Daisy: Indendørs kræver den klart lys for at kunne blomstre. Hold jorden let fugtig.
Hedera helix (English Ivy) (Vedbend): foretrækker temperaturer fra 18.5°C om dagen og 7°C om natten. Vand omhyggeligt og lad jorden tørre ud mellem vanding.
Philodendron scandens 'oxycardium' (Heartleaf Philodendron): Gror villigt, kan lide stuetemperatur og fugtighed. God i lave lysbetingelser. Lad jorden tørre ud mellem vanding.
Sansevieria trifasciata (Snake Plant) (Svigermors skarpe tunge): Denne plante tåler næsten enhver slags forsømmelse, men med lidt opmærksomhed kan den blive flot. Klarer sig godt under alle lysbetingelser. Skal ikke overvandes.
Spathiphyllum (Peace Lily) (Fredslilje): Gror villigt. Tolererer lidt lys og blomstrer i medium lys. Hold jorden let fugtig.

Kilde:The Best Houseplants for a Healthy Home, By HGTV.ca Editorial Team
photo:grethe bachmann

Færgen Ragna ved Mellerup - Voer

Ved Randers fjord mellem Mellerup og Voer sejler en lille færge Ragna. Vi har ofte været ved Mellerup færge uden at skulle over - men det er det mest charmerende lille sted at besøge. Nu er der også kommet en café i færgehuset i sommersæsonen (fra påske) og det gør jo stedet endnu bedre og mere tiltrækkende for mange mennesker.

Den 470 m lange sejltur over fjorden ta'r 4 minutter, der er plads til 3-4 biler afhængig af størrelse, og 29 passagerer (ikke afhængig af størrelse!)

et lille kik til landsbyen Mellerup

Sidste gang vi besøgte stedet, var det et meget smukt vejr med frost og fantastiske blå farver ved fjorden. Ragna sejlede over med en hund som passager og et fragtskib kom sejlende ind gennem  fjorden lastet med træ, det virkede kæmpestort i den smalle fjord. Alt foregik stille og roligt. Fragtskibet sejlede forbi ind mod havnen og Ragna kunne tøffe over med hunden. Når man befinder sig et sådant sted, så er al verdens problemer ikke eksisterende.

Færgeriet ved Mellerup-Voer er blandt de ældste i Danmark, og dets historie kan føres tilbage til 1610. Voer færgested  og det halve færgeløb hørte dengang under herregården Stenalt, mens Mellerup færgested og det andet halve færgeløb hørte under kronen. En pram kaldet en kåg blev roet over fjorden. Den kunne medtage både passagerer, kreaturer og hestevogne. Men Frederik 3. var i økonomiske vanskeligheder, så han måtte pantsætte Mellerup færgested og det halve færgeløb til von Spreckelsen, en rig familie fra Hamborg. Han havde lånt en del penge af den familie og brugt dem til at føre krig.  I 1689 blev færgestedet og noget gods af Christian 5. tilskødet Frederich von Arentdorff på Overgård. Hans enke solgte det til godsejer Axel Bille på Stenalt - og i 1740 fik Billes enke Sophia Seefeld af Christian 6. bevilling på at drive færgeri mellem Voer og Mellerup. Stenalt ejede færgen frem til 1842, da etatsråd Nyegaard afgav færgeretten til Randers Amtsråd. På Voer-siden var færgeriet knyttet til Randers Havn i mere end 60 år.  I 1867 fik havnevæsenet den sidste kongelige bevilling.





Færgen Ragna



foto 8. december 2012: grethe bachmann

Sikken voldsom trængsel og alarm

 Komponist: Emil Horneman
Tekst: Peter Faber

Sikken voldsom trængsel og alarm,
det er koldt, og man må gå sig varm.
Lygten tændes klokken fire alt,
det skal være aften med gevalt.
Midt på gaden sælges træer og frugt,
se butikken, hvor den stråler smukt!
Varer kan man få i tusindvis,
tænk Dem bare, under indkøbspris.
pris, pris, pris, pris, pris, pris,
tænk Dem bare, under indkøbspris,
pris, pris, pris, pris, pris, pris,
tænk Dem bare, under indkøbspris!

Pyntet smukt af en usynlig hånd
står nu træet der med lys og bånd.
Døren åbnes, og man strømmer ind,
kredsen sluttes med begejstret sind.
Børnene, de hoppe rask af sted,
bedstefader, han er også med;
lad os tage del i deres sang,
brødre, vi var også børn engang.
gang, gang, gang, gang, gang, gang,
brødre, vi var også børn engang,
gang, gang, gang, gang, gang, gang
brødre, vi var også børn engang.

Juleaften, oh hvor er du sød,
så skal alle folk ha' risengrød -
æbleskiven bliver flittigt vendt,
gåsestegen er til bageren sendt.
Bonden sidder tidligt ved sit fad,
sikken Guds velsignelse af mad;
lænkehunden selv får dobbelt sul,
den skal også vide, det er jul.
jul, jul, jul, jul, jul, jul,
den skal også vide, det er jul,
jul, jul, jul, jul, jul, jul
den skal også vide, det er jul.

Når man ikke er en doven krop,
står man julemorgen tidlig op.
Klokken kimer, gaden er så glat,
kirken lyser i den stille nat.
Indenfor er sang og festlig fred,
og man føler sig så vel derved,
allerhelst når præk'nen ikke dur
thi så får man sig en lille lur!
lur, lur, lur, lur, lur, lur,
thi så får man sig en lille lur,
lur, lur, lur, lur, lur, lur
thi så får man sig en lille lur.

Du, som skænkte os den skønne fest,
hvad der båder os, det ved du bedst.
dog har jeg det håb, at før jeg dør
du ej nægter mig en vis favør:
Drej kun universet helt omkring,
vend kun op og ned på alle ting,
jorden med, - thi den er falsk og hul, -
rør blot ikke ved min gamle jul!
Jul, jul, jul, jul, jul, jul,
rør blot ikke ved min gamle jul!
Jul, jul, jul, jul, jul, jul
rør blot ikke ved min gamle jul!



foto 8 december 2012/ Glade julebørn i Randers: grethe bachmann. 

Vilhelm Kyhn og det danske landskab på Randers Kunstmuseum

 Fire kunstmuseer går sammen om et storstilet formidlingsprojekt, som med støtte fra Nordea-fonden, sætter maleren Vilhelm Kyhn og Guldalderens landskabstradition og vores nutidige nationale identitet under lup.

Vilhelm Kyhn og det danske landskab 

Randers kunstmuseum
18. august 2012 – 6. januar 2013
Fuglsang Kunstmuseum
31. januar – 21. april 2013
Ribe Kunstmuseum
8. maj – 1. september 2013
HEART Herning Museum of Contemporary Art
21. september 2013 – 5. januar 2014



 Udstillingen om Kyhn & det danske landskabsmaleri sigter mod at skabe bred debat og folkeoplysning om det danske land ud fra guldalderkunstneren Vilhelm Kyhns værker, der – selvom de er 150 år gamle – stadig er helt aktuelle i dag, hvor spørgsmål om den danske identitet og nutidens nationalitetsfølelse ofte er til diskussion i medierne.  Projektet, der turnerer rundt i landet på de fire kunstmuseer, bliver realiseret med 3,21 mio. fra Nordea-fonden. Vilhelm Kyhn malede fra Skagen til Bornholm, og han havde et opmærksomt øje for kulturlandskabet og for naturens foranderlige og flygtige karakter.

Fire kunstmuseer formidler over to år Kyhns liv og værk på en udstilling og via digitale platforme hvor man kan surfe og lege sig til viden om Kyhn, og med en smartphone kan man deltage i debatten om dansk landskab og "danskhed". Hvad er det i dag? 
  
                                 















Peter Vilhelm Carl Kyhn (1819 – 1903) er en central guldaldermaler i 1800-tallet og er særligt kendt for sine skildringer af det danske landskab. Han kom først i handelslære, derefter i kobberstiklære, men brugte samtidig Kunstakademiet fra 1836 og blev elev på modelskolen, hvor han vandt den lille sølvmedaille. Samme år begyndte han at udstille i landskabsfaget som han havde tillært sig på egen hånd. Han fik stipendier så han kunne tilbringe to år i Frankrig og Italien. Han blev medlem af akademiet i 1870, og mens han var medlem af Akademiet, blev han slået til ridder af Dannebrog i 1879. Kyhn udstillede sit første billede Bornholmsk strandparti, som straks blev købt af den Kongelige Malerisamling, der siden hen købte ni af hans billeder. Kyhn er rigt repræsenteret i offentlige og private samlinger.

Med et stærkt nationalt sindelag fokuserede Kyhn netop på landskabet og rejste fra Skagen til Falster og fra Vestjylland til Bornholm for at indfange og forevige alle nationens egne på forskellige årstider, vejrlig og tidspunkter på døgnet. Hans ærinde var at kortlægge danskheden, som netop blev sat til debat i første halvdel af 1800-tallet. Den stort anlagte særudstilling, der viser den største præsentation af Kyhns værker siden 1919, sætter Vilhelm Kyhn, Guldalderens landskabstradition og vores nutidige nationale identitet under
lup.
 

 













 








    





























Vilhelm Kyhn var en umådelig flittig maler, som i sin samtid ofte blev set som en outsider og gammeldags maler, der ikke rigtig fulgte tidens strømninger, men som alligevel fik stor indflydelse på yngre generationer af kunstnere. Han underviste blandt andre Anna Ancher på sin ”Tegneskole for kvinder” og påvirkede flere unge kunstnere med sin kritiske holdning til kunst. Kyhn var en af de første malere fra København, der kom til Jylland for at skildre den særlige jyske natur. Udstillingsprojektet skal vise, hvordan Kyhns billeder er blevet ikoner for, hvordan vi danskere opfatter Danmark og den danske natur. Selve udstillingen vil være den største præsentation af Vilhelm Kyhn siden 1919 og vil placere ham som en af de helt centrale kunstnere i dansk kunstliv i 1800-tallet.

Fotos fra udstillingen i Randers i  December 2012: grethe bachmann 

Brun Tornskade ved Årslev Engsø

Et sjældent besøg fra det fjerne Østen.

En fugl der kun er set to gange i Danmark blev opdaget ved Årslev Engsø søndag den 4 november. Det var en brun tornskade (Lanius cristatus). Ornitologer er kommet fra nær og fjern for at se den lille smukke fugl. Den var der stadig i week-enden 24-25 november. Nu er kulden kommet, og det bliver måske svært for den at klare sig.







Den første gang den brune tornskade blev set i Danmark var den 15 oktober 1988. Den er set 5 gange i Europa. Brun tornskade er nært beslægtet med rødrygget tornskade og Isabella tornskade, og som de andre tornskader har den en tydelig maske igennem øjet.  Den yngler i det nordlige Asien fra Mongoliet til Sibirien og overvintrer i dele af Sydasien.

foto 24 november 2012 Årslev Engsø: 
stig bachmann nielsen, naturplan.dk  & grethe bachmann.

Solide bænke på Trelde Næs

På Trelde Næs syd for Vejle, hvor træerne ved sydskrænten glider ned i vandet sammen med det plastiske ler, bliver der mange trækævler tilovers. Der er en camping- og lejrskole på næsset, hvor de blandt andet arbejder med træ - og jeg regner med at det er dér de udhugger nogle af trækævlerne til solide bænke. De maleriske bænke står overalt i skoven med en vis afstand, så der er mulighed for at ta' et lille hvil på traveturen. Der er oven i købet en bænk med en lænestol udhugget i den ene ende. Meget smart.

lænestolen

Der er smukt på Trelde Næs. Det er et sted der kan anbefales til en familietur. Der er 3 vandrestier og 2 camping-pladser. På sydsiden de dramatiske skrænter med nedfaldne bøgetræer og på nordsiden  interessante gamle bindingsværksbygninger langs stranden hvor der engang var et savværk. Her var også en lille savværkshavn, Kulvig. "Troldehuset" ligger yderst på Trelde Næs -  og fyrtårnet, der er opbygget af jerngitter fra en tysk befæstning fra 2. verdenskrig.

på en af vandrestierne

Hvis I er interesserede i at læse mere om Trelde Næs er der en post på min Thyra-blog om stedet.                                                                                                      

photo Trelde Næs 29 oktober 2012: grethe bachmann.

efterårsfarver ved nordsiden af Trelde Næs

Umberto Eco og Haruki Murakami

Umberto Eco

"Kirkegården i Prag" af Umberto Eco er en mursten skrevet af an gigant. Den er så ordrig at det nærmest er et arbejde at komme igennem den. Men som sædvanlig er Eco en mester i fortællingens kunst, og hans viden om Europas historie i det 18. århundrede er enorm. Til at begynde med undrede og frastødte det mig at læse om hans angreb på jøder. Hvor ville han hen med det? Men det gik jo hurtigt op for én. Det var starten på antisemitismen i det 20. århundrede.
Vi får en masse at vide om jesuitternes konspirationer, men det hele minder også om nutidens efterretningstjenester. Personerne - undtagen hovedpersonen - har alle levet og dokumenter har eksisteret. Hovedpersonen er en temmelig usympatisk person. Han er noget af en svindlerkarl der frembringer falske dokumenter efter sit forgodtbefindende, blandt andet at højtstående jøder ifølge hans kilder mødes på den jødiske kirkegård i Prag for at overtage verdensherredømmet.
 
Nu fandt jeg bogen på bibliotekets 14 dages lån. Jeg troede at Eco ville fortælle noget om byen Prag som jeg elsker at læse om, men jeg var kommet godt ind i bogen, før jeg opdagede at det ville han absolut ikke. Der er nogle trykfejl i bogen. Den er oversat fra italiensk, så det må være den danske oversættelse der halter. Chateau Lafite bliver kaldt Chateau Latife o.s.v. Det er gået for hurtigt.



Murakami
Samtidigt var jeg i gang med at læse Murakamis 2. bind af 1Q84 , og det var næsten for meget at gabe over med de to romaner på én gang, men det var jo min egen skyld! Han er genial. Jeg troede at han fik Nobelprisen i Literatur denne gang, men han kan nå det endnu. Fortællingen om Kattenes By i denne bog er absolut enestående og uhyggelig. Og Little People- dagen efter jeg havde læst den færdig mødte jeg en af Little People. Det var en underlig og uvirkelig oplevelse, og jeg kan ikke fortælle mere end det, andet end at  I sikkert ved at der findes mennesker der aldrig bliver større end et tiårs barn.
Murakami får selvfølgelig også brugt Tjekhovs pistol! "Hvis der dukker en pistol op skal den også affyres på et eller andet tidspunkt". Det var bare "smadderærgerligt" at Aomame brugte den på sig selv. Jeg havde en
fornemmelse af at trappen på skrænten var forsvundet og at hun ikke kunne komme tilbage, men kunne hun ikke have skudt en rotte ved tankstationen i stedet for? Nå nej, det ville ikke passe så godt med handlingen....

Der er et bind 3. Hvad så med Aomame. Vågner hun op igen?

"Men det her er jo ikke nogen fortælling. Det er den virkelige verden."

Og nu er det snart vinter og tid til at læse det man ikke har nået i sommer...........

Det kære gamle Apotek....

Køge Apotek, foto gb

I antikken hørte tilberedningen og udskrivelsen af lægemidler sammen,læge- og apotekergerningen var  forenet. I 700-tallet blev apoteksvirksomhed og lægevirksomhed skilt for første gang, da det første apotek opstod i Bagdad. Det var svært at leve udelukkende af lægemiddelsalg, så vareudvalget bestod også af fx  parfumeartikler.
Grundlaget for apotekergerningen i Europa kom fra det medicinske universitetsmiljø i Salerno og fra Palermo på Sicilien. Små apotekslignende forretninger fandtes i Italien i begyndelsen af 1200-tallet, og med kejser Frederik 2.s medicinske lovskrift fra samme århundrede blev opdelingen mellem lægegerningen og apotekergerningen endnu tydeligere. Loven fastslog apotekernes funktioner og brugte betegnelsen apotek for forretninger, hvor droger (rå el. delvis tilberedt råvare fra planter) og færdige lægemidler blev solgt og opbevaret. Edsvorne embedsmænd skulle stå for apotekerne, der ikke måtte ledes eller ejes af læger. Herefter spredtes apotekstanken nordpå, først i de tysktalende lande i slutningen af 1200-tallet og siden til mange af europæiske lande. De nordiske lande fik deres første apoteker i 1500-tallet.

Viborg Bymuseum, foto gb

Man kan vist roligt sige at Apoteket er en gammel dame - det danske apotekervæsen har eksisteret i ca. 450 år.  Jeg har nu altid syntes at det var hyggeligt at komme ind på et gammelt, smukt apotek. Der er ikke så mange tilbage af dem, alt er blevet moderniseret, men det er selvfølgelig altid muligt at få faglig hjælp. Personalet i apoteket, farmaceuterne, er superdygtige. Der er altid råd og vejledning at hente, og de ved hvad de taler om. De har hjulpet mig meget og jeg vil helst ikke hente min medicin andre steder.

Viborg Bymuseum, foto gb. 

Ordet apotek kommer fra græsk og betyder forrådskammer.De første apoteker i Danmark var både krostuer og en blandet landhandel, der forhandlede en række specialvarer. Krydderier, konfekt, kandiserede frugter, chokolade, syltede varer var en naturlig del af apotekets varesortiment. Alle apoteker havde deres eget laboratorium, hvor der blev fremstillet piller, miksturer og andre typer medicin. I produktionen af lægemidler indgik krydderier, urter og duftende stoffer til at tage den værste smag. Sukker brugte man til at søde og konservere medicinen med. Når man alligevel havde både råvarerne og produktionsfaciliteterne, benyttede apotekerne muligheden for at tjene en ekstra skilling på sukkerstads og krydderier. Nogle apoteker havde tilladelse til udskænkning og havde en "slyngelstue", også ofte kaldet en akvavit-stue, i tilknytning til apoteket. Man kunne gå ind og få en hybenkradser opkaldt efter den græske læge Hippokrates. Ofte ser man apotekerne omtalt i rådstueprotokoller, fordi et besøg ikke sjældent endte i skænderier og slagsmål.

bartskær, kopi

Før reformationen i 1536 var det den katolske kirke, der sad inde med den medicinske og farmaceutiske viden, men så kom reformationen, katolikkerne røg ud og dermed lægehjælpen til folk fra klostrene og sundhedstjenesten i kirken. Før reformationen var der en slags sundhedstjeneste med læger og apotekere, den ældste apotekerbevilling stammer fra 1514 og blev givet af Christian 2. til apoteker Hans i København, men allerede i 1465 fandtes der apotekergårde, der var registreret. Da den kirkelige sundhedstjeneste forsvandt, kunne folk ikke mere få kvalificeret behandling. De måtte gå til en bartskær, en barber, der behandlede sår og knoglebrud. Det var ikke den bedste behandling - der fandtes jo også mange andre sygdomme, og folk døde som fluer. Men i 1536 begyndte regeringen at føre medicinalpolitik, og i 1546 blev det fulgt op med en lægemiddelforsyningspolitik. Og så blev det danske apotekervæsen etableret ved hjælp af en landsdækkende lovgivning. William Uno fik den første kongelige apotekerbevilling, der indeholdt tilladelse til at drive et bestemt apotek. (Højbrostræde, København)  Tre år senere kom det første apotek i provinsen og antallet steg støt, i 1672 var der 24 apoteker i Danmark. I 1961 var der 354 apoteker - det har været faldende siden.

Viborg Bymuseum, foto gb

I 1672 var det reelt kun 10 procent af Danmarks 670.000 indbyggere, der havde adgang til et apotek. Afstandene og de dårlige transportforhold gjorde det simpelthen umuligt for landbefolkningen at komme frem til et apotek. Det blev først bedre, da jernbanenettet efter 1847 blev udbygget. I 1672 slog medicinalordningen fast, at apotekerne havde eneret til at tilberede og forhandle lægemidler. Ingen måtte drive apotek uden at have kongelig bevilling til det. Alle apotekerne i provinsen fik lov til at forhandle vin. Det skulle hjælpe på økonomien dér, hvor salget af lægemidler var småt. Den ret forsvandt med en ny apotekerlov i 1913. Her mistede apotekerne også eneretten til at fremstille lægemidler. Nu havde de kun ret til det. Mere og mere af produktionen blev efterhånden overtaget af medicinalvirksomheder. Lovkravene til apotekernes produktion blev samtidig strengere. Derfor kunne det efterhånden ikke længere svare sig, at apotekerne selv fremstillede lægemidler. I dag er apotekernes produktion helt ophørt.

Tønders gamle Apotek-bygning, foto:gb

Mange af de ældre apoteker har dyrenavne, som  løve, svane eller delfin. Det findes der ingen entydig forklaring på, men der er nogle sandsynlige teorier. I middelalderen begyndte man at give byernes huse navne for at kunne identificere dem. Dengang kendte man ikke til husnumre. De blev først almindelige i slutningen af 1700-tallet. Og da mange mennesker ikke kunne læse, var det ikke til stor nytte at skrive husets navn med bogstaver. I stedet anbragte man en karakteristisk figur, eksempelvis et dyr, så man kunne identificere bygningen. I forbindelse med den tradition kan man være begyndt at give apotekerne et særpræget navn og et symbol.

Løveapoteket, Aalborg, kopi

En anden forklaring kan være, at en del kvarterer havde dyrebetegnelser, som for eksempel Løvens Kvarter. Derfor var det oplagt for lokale virksomheder at vælge navnet på kvarteret. Endelig kan apotekernes dyrenavne hænge sammen med, at dyresymbolik i fortiden spillede en stor rolle. Det kan man blandt andet genfinde i kristendommen, alkymien og astrologien. Løven blev således brugt som navn, fordi den udstrålede styrke og var et billede på livskraften. Og svanen var et billede på klogskab, ro og værdighed. Hjorten var livskildens symbol, og flere af dens kropsdele blev tilskrevet stærke helbredende kræfter. Ørnen var et symbol på Kristi himmelfart og lysets sejr over mørkets magter.



Kilde: Danmarks Apotekerforening. 

Grøn Fluesvamp

Grøn Fluesvamp, stig bachmann nielsen, naturplan.dk

Amanita phalloides/ Grøn Fluesvamp


Amanita phalloides, Grøn Fluesvamp er Danmarks mest almindelige og mest giftige fluesvamp*. Den vokser i løvskove med god jord, ofte under bøg og eg. Hatten er ægformet mens svampen er ung - senere er den halvcirkelformet og til sidst udbredt og 6-12 cm bred. Fællessvøbet bliver tilbage som en skede ved den opsvulmede basis af den 10-12 cm lange stok. Farven på hatten varierer mellem bleggul til olivengrøn, blågrøn eller gråbrun. Lamellerne er hvide elller gulhvide, lugten er sød som honning, mens gamle eksemplarer har en ubehagelig lugt.

Grøn fluesvamp (Google)

ung grøn fluesvamp (Google)

Nu er vi i september, og det er tiden at gå ud i naturen og samle spiselige svampe. Der findes så mange forskellige svampe i skoven, nogle er spiselige og lækre, som de spiselige rørhatte med Karl Johan i spidsen, andre er mere eller mindre giftige med den grønne fluesvamp som en dødelig giftig svamp. Det kan være temmelig risikabelt at være svampejæger. Hvert år forveksler svampesamlere spiselige svampe med deres giftige svampe-slægtninge, og den grønne fluesvamp ligger højest i den statistik.

Men når luften er køligere, når himlen er klar og blå, og når jorden i  skoven dufter dejligt, så har man lyst til en "svampedag" i efterårsskoven. Folk slæber rundt på deres tunge svampebøger, men det er ikke altid nok. Selv erfarne svampejægere kan være i tvivl fra tid til anden, og de uerfarne er ofte på herrens mark. Den giftige Amanita virosa, Snehvid fluesvamp, ligner unge eksemplarer af den lækre champignon, og Amanita phalloides, den grønne fluesvamp, der er endnu mere giftig, ligner Volvariella volvacea (Paddy Straw mushroom) fra det asiastiske køkken, der på grund af forvekslinger har været årsag til flere forgiftninger med dødelig udgang i Danmark. 

NB Advarsel: 
Den mest solgte spiselige svamp i Thailand er netop Volvariella volvacea med navnet Paddy Straw mushroom , der bliver brugt meget i det asiatiske køkken, og der kan være grund til at opfordre dig til at være yderst forsigtig, hvis du er vant til a plukke svampe i  Thailand (eller Sydøstasien) og gerne vil finde spiselige svampe ude i den danske natur. Der har været mange alvorlige forgiftninger, og flere af dem med døden som følge.


If you are more familiar with the English language there is a similar post on the Thyra-blog.




* Fluesvamp: I gamle dage bruge bønderne en grød af rød fluesvamp til at smøre på væggene i stalden for at slå fluerne ihjel.

Kilde: Biokemisk forening, Danmarks fugle og natur, Felthåndbogen.

Tillykke Aarhus - Europæisk Kulturhovedstad 2017

Tillykke Aarhus! Det  er meget spændende! 


Så faldt den afgørelse som mange har ventet spændt på. Det blev Aarhus der kan kalde sig Europæisk Kulturhovedstad 2017. Borgmester Jacob Bundsgaard og forhenværende borgmester Nikolaj Wammen har investeret både meget prestige og mange millioner i projektet. Det bliver et begivenhedsrigt år 2017 for Aarhus og omegn  - med støtte fra EU og staten.  Jacob Bundsgaard siger, at det betyder at der kan skabes oplevelser og arbejdspladser i Aarhus - og regionsformand Bent Hansen nævnte at der skulle en masse kulturprojekter i gang, både historiske og for teatret og meget mere.

nybyggeri ved havnefronten

Jeg er barnefødt i Aarhus og har altid boet her - og det er et dejligt sted at bo. Vores by er smuk,der er ikke langt til skov og strand og byen har en vidunderlig beliggenhed ved Aarhus bugt. Jeg er faktisk meget glad for at Aarhus får den mulighed i 2017.
Dagen efter afgørelsen var der utrolig travlt nede ved havnefronten, der blev piloteret på livet løs, så måske får vi vores Lighthouse alligevel??

ved Aarhus Aa, Den Spanske Trappe.

Den danske EU-parlamentariker Morten Løkkegaard var næstformand i det udvalg, der fik præsenteret, hvad Aarhus kan byde på. Han havde overbevist kulturudvalget om at det var Aarhus, de skulle besøge på deres årlige studietur. Han har selv boet i Aarhus da han læste til journalist, og han si'r at han altid kommer tilbage til Aarhus, når han får muligheden.Han fortæller at politikerne faldt fuldstændigt for atmosfæren i byen - de var meget imponerede over den gæstfrihed, varme og afslappethed, de mødte overalt. "De er ikke vant til den dér ligefremme og easy-going stil, hvor man vader ind i folk med træsko på, " siger Morten Løkkegaard. 

Aarhus Bugt

Gruppen var blevet præsenteret for mange af de aktiviteter, institutioner og miljøer, som var med til at sikre titlen som Europæisk kulturhovedstad: bla. By i By på Bispetorv, kulturproduktionscentet Godsbanen, Den Gamle By, Universitetet, Filmbyen i kulisserne til den nye tv-serie "Dicte",  toppen af Aros, samt det enorme museumsbyggeri ved Moesgård Museum - de hilste også på byens ældste indbyggger, Grauballemanden.

Møllestien

Morten Løkkegaard har givet udtryk for, at gæsterne tog afsted med et indtryk af en by, som er klar til at fyre kanonerne af.  "Vi fornemmede et fantastisk godt samarbejde på tværs af institutioner og miljøer," siger han. Han er meget optaget af at få Danmark forankret i Europa og omvendt  - og kulturhovedstaden 2017 er et fantastisk værktøj til at fremme den tanke. Kulturhovedstaden 2017 står iøvrigt meget stærkt, da Aarhus har forberedt sig til værtsskabet ved at indlemme hele regionen.




Tak Morten Løkkegaard, fordi du holder af Aarhus. Du får lige et knus! 


photo Aarhus, 2012: grethe bachmann
 
Kilde: EU-Kommissionen, Repræsentationen i Danmark / information.

En jæger gik at jage................

Odder, Aqua, Silkeborg

.....og så skød han den totalfredede odder, hvilket øjensynligt er sket utallige gange. En røntgenundersøgelse af oddere, foretaget af forskere på Aarhus Universitet, har vist at mange oddere svømmer rundt med hagl i kroppen efter illegale skud. Det er næsten 50 år siden at odderen blev totalfredet, men der er åbenbart nogle der er langsomt opfattende - eller ligeglade. Undersøgelsen på Aarhus Universitet dokumenterer at 5 ud af 66 oddere, der i perioden 2007-2011 blev dræbt i trafikken og indleveret til Naturstyrelsen, havde hagl i sig.

Det skønnes, at der lever flere end 1000 oddere i Danmark, og hvis andelen af dyr med hagl i kroppen fra den aktuelle undersøgelse er repræsentativt for den danske bestand, må mindst 70 oddere netop nu døje med hagl i kroppen.

Kilde: Skriver, Danmarks Naturfredningsforening,  Natur og miljø nr. 2 - 2012.

Odder, Aqua, Silkeborg.

Der findes ansvarsløse jægere og der findes ansvarlige jægere - og det er heldigvis de ansvarlige jægere, der er flest af. Jeg  er sikker på, at de er irriterede over de idioter,der går rundt og plaffer løs på må og få. Måske kunne de huske disse brådne kar på hvad en rigtig jæger er  - og hvordan man efterlever de etiske love og regler for jagten.

Her er lidt information til "Odderjægerne" der eventuelt falder over min blog:  
Uddrag fra Jagttegn Aarhus  


Vildtbiologi!
Der stilles til jagttegnsprøven krav om at du er i besiddelse af et bredt kendskab til de almindelig forekommende vildtarter i Danmark, såvel pattedyr som fugle, alle dyr skal kunne kendes/genkendes efter billeder. Til en stor del af disse dyr og fugle skal man også have kendskab til disses yngleforhold, udbredelse, biologi og selvfølgelig jagttider, eller om de evt. er fredet.

Odder, Aqua, Silkeborg.

Jagt & Jagtteknik!
Da det at "gå på jagt" er en meget gammel tradition, er der selvfølgelig gennem tiden opstået en hel masse, både skrevne og uskrevne, moralske såvel som  etiske regler omkring udøvelsen af jagt.
Med den bevågenhed der er omkring vor jagtudøvelse, fra det øvrige samfund, stilles der idag store krav til den moderne jæger, hvis jagten også skal bevares for fremtiden og vore børn og børnebørn.
Derfor synes vi, at det er vigtigt og meget spændende at kende, samt  selvfølgelig også at efterleve disse etiske love/regler, ligesom det også er blevet en del af stoffet til jagtprøven, og der kommer enkelte spørgsmål om emnet til prøven.

 foto Aqua, Silkeborg 2009: grethe bachmann.