Sneflokke kommer vrimlende ...........

Vi har i dag den 20. marts med masser af sne og snefygning. Kulden har varet i flere uger nu, og det ser ud til at den endnu ikke har sluppet taget. Er det Kjørmes Knud der holder fast i os? Selv om kyndelmisse falder 2. februar og signalerer at den halve vinter er gået, så ser det lidt mere kompliceret ud i år. Hvor længe vil det fortsætte? Til efter påske måske -  men så kommer foråret og alt vil blomstre på èn gang! Så måske er det okay at sige farvel til Kjørmes Knud med et kendt vinterdigt af Jeppe Aakjær. Vi sang de danske sange i skolen - og jeg glemmer dem aldrig. Jeg glemmer heller ikke Jeppe Aakjær, den store jyske digter. Min far var født i Salling, og da han var ung, var det en folkefest at komme til mødet i august hos Jeppe Aakjær på Jenle.

foto:gb

      

Sneflokke kommer vrimlende
hen over Diger trimlende,
det knyger ud af Himlene,
det sluger Hegn og Gaard,
det ryger ind ad Sprækkerne
til Pølserne paa Rækkerne,
og Faarene ved Hækkerne
faar Blink i Pelsens Haar.

Og Poplerne bag Mønningen,
de duver dybt i Dønningen,
og over Stakke-Grønningen
omtrimler Kjærv og Neg,
det klaprer én om Ørerne,
fra Portene og Dørene,
bag hvilke de smaa Sørene'
har rustet sig til Leg.

Og Gammelmor i Klokkerne
med Huen og Graalokkerne,
hun haler op i Sokkerne
og ser forsagt derud,
for nu er Kaalen liggende,
og nu staar Tjørnen stikkende
og spidder Sne paa Piggene,
og nu kom Kjørmes-Knud!




Aakjærs tekst er den første i en lille cyklus på fem digte med titlen De Fire Vinde, der kom i samlingen Vejr og Vind og Folkesind i 1916. Samlingens forside er prydet med et billede af en lyngdækket hedevej mellem bakkerne. Digtet er dateret den 10. marts 1916. Aakjær var på det tidspunkt vendt hjem til gården Jenle fra København, hvor han i krigsårene tilbragte de tre hårdeste vintermåneder.

"Sneflokke kommer vrimlende" giver et stemningsbillede fra den hårdeste vintertid i et landligt miljø omkring 1900.  Sneen og vinden kædes sammen, så man får fornemmelsen af, at en tur udenfor vil være kold og barsk - og samtidig beskrives sneen i et smukt billedsprog, som ”blink” i fårenes pels eller som spiddet næsten som blomster på tjørnens pigge. Aakjær benytter et fornemt billedsprog i dette stemningsbillede med de flotte rim og alliterationer som f.eks. ”duver dybt i Dønningen”.
Men indenfor er der hyggeligt. Pølserne er klar til vinterforrådet, og de små drenge ruster sig til leg. Kun for den gamle bedstemor er årstiden mere nærværende og begrænsende; hun må nøjes med at se forsagt ud af ruden. Hun er da også den mest beskrevne person som en slags symbol på vinteren; især de grå hår og hendes tøj, uldklokken (skørt), huen og de lange sokker betegner, hvordan vinteren alligevel også sniger sig indenfor. Digtet bevæger sig hele tiden mellem inde og ude. I de to første vers går vi fra ude til inde, mens det er omvendt til sidst. Afslutningsvist ånder forfatteren da også lettet op: ”og nu kom Kjørmes-Knud!” – omsider, kunne man tilføje. Kjørmes-Knud er netop betegnelsen for Kyndelmisse (2. februar), som man anså for det tidspunkt, hvor halvdelen af vinteren var gået.

"Sneflokke kommer vrimlende" fik plads i den første udgave af Folkehøjskolens Melodibog fra 1922 og har været en fast bestanddel siden. Den findes også i utallige andre danske sangbøger.

rune-indskrift "candelarum" (kyndelmisse) i Mosbjerg kirke, Nordjylland/ foto:gb

Kyndelmisse/ Kjørmes Knud 
En stor lysmesse, hvor de lys som skal bruges i det kommende år velsignes. At det lige sker denne dag skyldes, at der ved kyndelmisse er gået 40 dage, siden Jesus blev født. Lysfesten er i dag ikke længere en officiel helligdag i Danmark.  Selv om kyndelmisse i over 200 år  ikke har haft en officiel status som helligdag, er der i disse år en tendens til, at flere og flere kirker markerer dagen med særlige lysgudstjenester, evt forbundet med dåb af kommende konfirmander. Ved kyndelmisse afholdtes Kjørmes-gilde, traditionelt et sammenskudsgilde, hvor der spistes en kraftig suppe, pandekager med øl og brændevin eller stuvet hvidkål med flæsk og pølse.

Folketro.
Mange traditioner og varsler er knyttet til kyndelmisse. Frugttræer piskes med ris for at sikre en god høst, rituelle pløjninger skulle også sikre god høst. Flæsk skulle spises for at forhindre hunger, og vejret på denne dag kunne spå om forårets komme. F.eks. hvis det blæser så meget, at 18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden så vil foråret snart være på vej og Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø. man sagde også, at Skt. Peter smed den varme sten i vandet denne dag, så isen kunne smelte og foråret komme, idet dagen regnes for årets koldeste. En tommelfingerregel for bønder var, at de skulle have halvdelen af foderet til dyrene tilbage, da dyrene først kunne komme på græs i maj måned.

Men Kyndelmisse var i februar................

GB