Sunday, March 17, 2013

Babette's Gæstebud i Vatikanet

foto: gb

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Bogen: Billedet viser en lille fin udgave af "Babette's Gæstebud" fra 1975, som jeg fik i fødselsgave et år.  Det er 11. udgave fra forlaget Fremad med omslag af Mads Stage.

Babettes Gæstebud blev oprindeligt skrevet på engelsk (Babette's Feast) af Karen Blixen med pseudonymet Isak Dinesen. Den blev første gang offentliggjort i Danmarks Radio 24. november 1950 oplæst af Bodil Ipsen.

 

Filmen: Den danske Oscar-vinder fra 1987, »Babettes Gæstebud«, kommer igen til ære, når den den 12. maj bliver vist i Vatikanets Filmotek.



fra Dansk filmhistorie
"Babettes Gæstebud" er inviteret til Vatikanet i Rom. Anledningen er en bog fra Museum of Modern Art med forfattere der fortæller om deres yndlingsfilm med åndeligt indhold.  Det er Museum of Modern Art i New York, der står bag bogen, som udkommer til efteråret, og der er i den forbindelse arrangeret et symposium, som finder sted i Vatikanets Filmotek den 12. maj i år med inviterede gæster. Gabriel Axel vil være til stede ved filmvisningen og symposiet i Rom, hvor han er deltager i et gæstepanel med forfattere, professorer, filmfolk og ledere fra filmarkiver.

Gabriel Axels "Babettes Gæstebud" er baseret på Karen Blixens novelle fra 1950 om den berømte gourmetkok Babette Hersant, der søger tilflugt i Danmark efter Pariserkommunen i 1871. "Babettes Gæstebud" er solgt over hele verden og indgik for nylig i Museum of Modern Art's filmarkiv.

GB


Kilde: Dansk filmskat 17 marts 2013; BT 17 marts 2013.



No comments:

Post a Comment