Der var noget "sjuskeri" med de såkaldt døde sjæle i Rusland ved det
nylige valg - pludselig var der en stigning i vælgertallet et eller andet
sted, der ikke stemte med faldet i befolkningstal. Det fik mig til at
tænke på Nikolaj Gogols berømte roman "Døde Sjæle", der er en morsom
klassiker fra det gamle Rusland.
I det gamle Rusland
var de afdøde livegne bønder noget værd på papiret, da de endnu ikke var
officielt døde. En opfindsom mand begynder at opkøbe de døde sjæle. At
han kunne gøre det havde noget at gøre med den måde, hvorpå det gamle
russiske samfund var skruet sammen. En godsejer havde myndighed over en
masse bønder, de såkaldte sjæle, han gav dem ikke løn for deres arbejde,
men han betalte skat for hver sjæl via mandtalslister, der blev
revideret hvert femte år. Hvis en bonde døde mellem to revisioner, var
han stadig levende og skattepligtig indtil næste revision. Han var død,
men stadig en udgift for godsejeren.
Det er mange år
siden jeg læste den, måske var det en idé at opfriske den! Men nu kommer
foråret - og sommeren - så bli'r der måske ikke tid tilovers til at rende på biblioteket og
låne de gamle klassikere....
GB
No comments:
Post a Comment