Tjekhovs Pistol

Tjekhov har engang sagt, at man ikke skal inddrage unødvendige rekvisitter i en fortælling. Hvis der dukker en pistol op, skal den også affyres på et eller andet tidspunkt. Udtrykket Tjekhovs pistol  (Chekhov's Gun) stammer fra den russiske skuespilforfatter Anton Tjekhov, som sagde at man ville ikke vise en pistol i et skuespil med mindre det senere ville blive brugt. Grundprincippet er at alt der bliver vist, senere får en betydning. Det kan have to effekter på publikum. Hvis genstanden bliver lagt mærke til, vil det få dem til at gætte. Hvis den ikke bliver lagt mærke til, bliver de overrasket, når den bliver brugt.


Anton Pavlovich Chekhov (1860-1904) var en russisk læge, dramatiker og forfatter som bliver regnet for at være en af de største inden for novellegenren. Han skrev fire store dramaer og hans bedste noveller er højt værdsatte blandt forfattere og kritikere. Han praktiserede som læge i det meste af sin literære karriere.
" Medicin er min lovlige hustru," sagde han engang, "og literaturen er min elskerinde".

I Haruki Murakamis første bind af 1Q84 får vi at vide, at Aomame har en spids genstand i sin taske. "Lad Dem ikke narre af det Ydre", hedder første kapitel. Aomame sidder i taxakøen og tænker på den spidse genstand hun har i sin taske  - nå, tænker man, hvad mon hun skal bruge den til, men i samme øjeblik får vi at vide at hun har lyst til at stikke taxachaufføren i nakken - nå, mon hun er en eller anden lystmorder der går rundt og stikker mænd i nakken? - men det er heller ikke dét hun gør. Hun bliver mere og mere mystisk, og det går op for én at hun er en farlig person, alene den måde hendes ansigt forandrer sig på er uhyggeligt, men hun overrasker alligevel, da man opdager at hun er en  lejemorder. Det er kort og simpelt fortalt fra min side, og det er bare begyndelsen af romanen. Der er også noget med forskydelse af tiden. Aomame ser en betjent, der har en mere moderne uniform på og et nyere håndvåben der ikke passer til den tid hun lever i, men to år ude i fremtiden. Den er utroligt spændende. Nu er jeg så færdig med 1. bind af trilogien og jeg er spændt på at læse andet bind. 

GB

Aomame får i andet bind af trilogien oplysningen om Tjekhovs pistol.


Haruki Murakami er inspireret af både Tjekhov, Karen Blixen og Marcel Proust. 

Gogols "Døde Sjæle"

Der var noget "sjuskeri" med de såkaldt døde sjæle i  Rusland ved det nylige valg - pludselig var der en stigning i vælgertallet et eller andet sted, der ikke stemte med faldet i befolkningstal. Det fik mig til at tænke på Nikolaj Gogols berømte roman "Døde Sjæle", der er en morsom klassiker fra det gamle Rusland.

I det gamle Rusland var de afdøde livegne bønder noget værd på papiret, da de endnu ikke var officielt døde. En opfindsom mand begynder at opkøbe de døde sjæle. At han kunne gøre det havde noget at gøre med den måde, hvorpå det gamle russiske samfund var skruet sammen. En godsejer havde myndighed over en masse bønder, de såkaldte sjæle, han gav dem ikke løn for deres arbejde, men han betalte skat for hver sjæl via mandtalslister, der blev revideret hvert femte år. Hvis en bonde døde mellem to revisioner, var han stadig levende og skattepligtig indtil næste revision. Han var død, men stadig en udgift for godsejeren.

Det er mange år siden jeg læste den, måske var det en idé at opfriske den! Men nu kommer foråret - og sommeren - så bli'r der måske ikke tid tilovers til at rende på biblioteket og låne de gamle klassikere....
GB