Det kære gamle Apotek....

Køge Apotek, foto gb

I antikken hørte tilberedningen og udskrivelsen af lægemidler sammen,læge- og apotekergerningen var  forenet. I 700-tallet blev apoteksvirksomhed og lægevirksomhed skilt for første gang, da det første apotek opstod i Bagdad. Det var svært at leve udelukkende af lægemiddelsalg, så vareudvalget bestod også af fx  parfumeartikler.
Grundlaget for apotekergerningen i Europa kom fra det medicinske universitetsmiljø i Salerno og fra Palermo på Sicilien. Små apotekslignende forretninger fandtes i Italien i begyndelsen af 1200-tallet, og med kejser Frederik 2.s medicinske lovskrift fra samme århundrede blev opdelingen mellem lægegerningen og apotekergerningen endnu tydeligere. Loven fastslog apotekernes funktioner og brugte betegnelsen apotek for forretninger, hvor droger (rå el. delvis tilberedt råvare fra planter) og færdige lægemidler blev solgt og opbevaret. Edsvorne embedsmænd skulle stå for apotekerne, der ikke måtte ledes eller ejes af læger. Herefter spredtes apotekstanken nordpå, først i de tysktalende lande i slutningen af 1200-tallet og siden til mange af europæiske lande. De nordiske lande fik deres første apoteker i 1500-tallet.

Viborg Bymuseum, foto gb

Man kan vist roligt sige at Apoteket er en gammel dame - det danske apotekervæsen har eksisteret i ca. 450 år.  Jeg har nu altid syntes at det var hyggeligt at komme ind på et gammelt, smukt apotek. Der er ikke så mange tilbage af dem, alt er blevet moderniseret, men det er selvfølgelig altid muligt at få faglig hjælp. Personalet i apoteket, farmaceuterne, er superdygtige. Der er altid råd og vejledning at hente, og de ved hvad de taler om. De har hjulpet mig meget og jeg vil helst ikke hente min medicin andre steder.

Viborg Bymuseum, foto gb. 

Ordet apotek kommer fra græsk og betyder forrådskammer.De første apoteker i Danmark var både krostuer og en blandet landhandel, der forhandlede en række specialvarer. Krydderier, konfekt, kandiserede frugter, chokolade, syltede varer var en naturlig del af apotekets varesortiment. Alle apoteker havde deres eget laboratorium, hvor der blev fremstillet piller, miksturer og andre typer medicin. I produktionen af lægemidler indgik krydderier, urter og duftende stoffer til at tage den værste smag. Sukker brugte man til at søde og konservere medicinen med. Når man alligevel havde både råvarerne og produktionsfaciliteterne, benyttede apotekerne muligheden for at tjene en ekstra skilling på sukkerstads og krydderier. Nogle apoteker havde tilladelse til udskænkning og havde en "slyngelstue", også ofte kaldet en akvavit-stue, i tilknytning til apoteket. Man kunne gå ind og få en hybenkradser opkaldt efter den græske læge Hippokrates. Ofte ser man apotekerne omtalt i rådstueprotokoller, fordi et besøg ikke sjældent endte i skænderier og slagsmål.

bartskær, kopi

Før reformationen i 1536 var det den katolske kirke, der sad inde med den medicinske og farmaceutiske viden, men så kom reformationen, katolikkerne røg ud og dermed lægehjælpen til folk fra klostrene og sundhedstjenesten i kirken. Før reformationen var der en slags sundhedstjeneste med læger og apotekere, den ældste apotekerbevilling stammer fra 1514 og blev givet af Christian 2. til apoteker Hans i København, men allerede i 1465 fandtes der apotekergårde, der var registreret. Da den kirkelige sundhedstjeneste forsvandt, kunne folk ikke mere få kvalificeret behandling. De måtte gå til en bartskær, en barber, der behandlede sår og knoglebrud. Det var ikke den bedste behandling - der fandtes jo også mange andre sygdomme, og folk døde som fluer. Men i 1536 begyndte regeringen at føre medicinalpolitik, og i 1546 blev det fulgt op med en lægemiddelforsyningspolitik. Og så blev det danske apotekervæsen etableret ved hjælp af en landsdækkende lovgivning. William Uno fik den første kongelige apotekerbevilling, der indeholdt tilladelse til at drive et bestemt apotek. (Højbrostræde, København)  Tre år senere kom det første apotek i provinsen og antallet steg støt, i 1672 var der 24 apoteker i Danmark. I 1961 var der 354 apoteker - det har været faldende siden.

Viborg Bymuseum, foto gb

I 1672 var det reelt kun 10 procent af Danmarks 670.000 indbyggere, der havde adgang til et apotek. Afstandene og de dårlige transportforhold gjorde det simpelthen umuligt for landbefolkningen at komme frem til et apotek. Det blev først bedre, da jernbanenettet efter 1847 blev udbygget. I 1672 slog medicinalordningen fast, at apotekerne havde eneret til at tilberede og forhandle lægemidler. Ingen måtte drive apotek uden at have kongelig bevilling til det. Alle apotekerne i provinsen fik lov til at forhandle vin. Det skulle hjælpe på økonomien dér, hvor salget af lægemidler var småt. Den ret forsvandt med en ny apotekerlov i 1913. Her mistede apotekerne også eneretten til at fremstille lægemidler. Nu havde de kun ret til det. Mere og mere af produktionen blev efterhånden overtaget af medicinalvirksomheder. Lovkravene til apotekernes produktion blev samtidig strengere. Derfor kunne det efterhånden ikke længere svare sig, at apotekerne selv fremstillede lægemidler. I dag er apotekernes produktion helt ophørt.

Tønders gamle Apotek-bygning, foto:gb

Mange af de ældre apoteker har dyrenavne, som  løve, svane eller delfin. Det findes der ingen entydig forklaring på, men der er nogle sandsynlige teorier. I middelalderen begyndte man at give byernes huse navne for at kunne identificere dem. Dengang kendte man ikke til husnumre. De blev først almindelige i slutningen af 1700-tallet. Og da mange mennesker ikke kunne læse, var det ikke til stor nytte at skrive husets navn med bogstaver. I stedet anbragte man en karakteristisk figur, eksempelvis et dyr, så man kunne identificere bygningen. I forbindelse med den tradition kan man være begyndt at give apotekerne et særpræget navn og et symbol.

Løveapoteket, Aalborg, kopi

En anden forklaring kan være, at en del kvarterer havde dyrebetegnelser, som for eksempel Løvens Kvarter. Derfor var det oplagt for lokale virksomheder at vælge navnet på kvarteret. Endelig kan apotekernes dyrenavne hænge sammen med, at dyresymbolik i fortiden spillede en stor rolle. Det kan man blandt andet genfinde i kristendommen, alkymien og astrologien. Løven blev således brugt som navn, fordi den udstrålede styrke og var et billede på livskraften. Og svanen var et billede på klogskab, ro og værdighed. Hjorten var livskildens symbol, og flere af dens kropsdele blev tilskrevet stærke helbredende kræfter. Ørnen var et symbol på Kristi himmelfart og lysets sejr over mørkets magter.



Kilde: Danmarks Apotekerforening.