Friday, August 23, 2013

Multimediehuset i Aarhus - Dokk1






































































































Det går fremad med byggeriet af Multimediehuset der nu har fået sit eget navn. I en årrække har Multimediehuset været arbejdstitlen på det nye Hovedbibliotek og Borgerservice, som Aarhus Kommune opfører på Aarhus Havn. Der har været en omfattende proces for at finde det rigtige navn til huset.
Husets navn er Dokk1 -  og det bliver Aarhus nye Hovedbibliotek og Borgerservice. Huset bliver cirka 28.000 m2 fordelt på tre etager og kælder.

Der findes flere gode websites med oplysninger om byggeriet og om de fremtidige planer.

På de to sidste foto ses arbejdet med at frilægge den sidste etape af Aarhus Aa.





photo i august 2013: grethe bachmann  

Sunday, August 11, 2013

Brigsted strand - "Monéts popler" er blevet fjernet.......



"Monéts popler" i oktober 2010.




















Efter savens hærgen!


Det første foto er fra Brigsted strand overfor Vorsø ved Horsens fjord i 2010, et dejligt landskabsbillede af en dansk strandeng med de popler vi dengang døbte "Monéts popler". Det er tydeligt at de skaber karakter i landskabet.

Vi besøgte igen stranden ved Horsens fjord en lørdag i august i 2013 og fandt stedet helt forandret. Poplerne var fjernet. Det var som om en kæmpesav havde klippet igennem alle de ranke træer på én gang og efterladt en række stubbe af éns højde.

Et dejligt guldalderlandskab er ødelagt. Der må være en årsag. Træerne så ikke syge ud. Jeg har fået at vide at popler ikke er danske træer -  og at de ikke passer ind i en dansk strandeng. Hvis det virkelig skulle være årsagen til at fjerne dem, er der da noget galt. Har et smukt landskab ingen ret?  




GB




foto Brigsted lørdag 10 august 2013: grethe bachmann




Sunday, August 4, 2013

Ny bog: "Frikendt for Mord?" om Sophia Amalia Lindenov.

Fra forlaget BB-Kultur er der i maj 2013 udgivet en bog, der fortæller historien om Sophia Amalia Lindenovs dramatiske liv og ulykkelige ægteskab. Sophia var et barnebarn af Christian IV og Kirsten Munk, og hun havde en moster, som havde en stor indflydelse på hendes liv, en af de mest berømte kvinder i dansk historie, Leonora Christina Ulfeldt, der også har en rolle i bogen. Det er tydeligt igennem hele bogen, at Sophia var en stærk kvinde der slægtede sin familie på. 

Sophia blev gift med adelsmanden Claus Daa der sad på herregården Næs eller Daasborg i Himmerland, den herregård, vi nu kender som det smukke Lindenborg. Hendes ægtemand blev myrdet og rygterne verserede om, at hun enten var morderen selv eller impliceret i mordet på sin brutale ægtemand. Forfatteren Bodil Brændstrup har gjort en grundig research og fortæller os den dramatiske historie med facts om steder og personer, men også tilføjet et ekstra krydderi af sin evne som storyteller.

Jeg tror ikke mere at Sophia var morderen. Det er umuligt i dag, 300 år senere, at bevise noget som helst, men Bodil Brændstrup når i hvert fald frem til noget der lyder meget sandsynligt. Hvis sagen blev ført i dag, ville Sophia sandsynligvis blive "Frikendt for Mord". 

Forlaget BB-Kultur, Øverødvej 13-1-14, DK 2840 Holte

Bogens website: www.bb-kultur.com

Thursday, July 18, 2013

Tall Ships Race - et enkelt skib på bugten!

det store smukke skib dukker op i disen foran Skødshoved.











(det hjælper at forstørre det)



Fornylig var der Tall Ships Race i Århus - og jeg nåede lige at komme ned til stranden ved bugten efter ferien og se skibene forlade Århus. Ifølge annonceringen ville vi få alle skibene at se, men jeg nåede kun at se et af dem, og jeg tror det er det skib, der hedder Danmark. Jeg gik glip af alle de andre!! Men hvis I er interesseret, er der flere websider med flotte billeder af de pragtfulde skibe på nettet.









Det ser flot ud med et stort sejlskib på bugten. Det er godt at de holder lidt liv i alle de fine gamle sejlskibe., så vi stadig kan få dem at se i al deres pragt. Der var 104 skibe fra 17 nationer på besøg i Århus i den første uge i juli med op mod 3000 besætningsmedlemmer. Det har sikkert præget bybilledet i de dage. Der var arrangementer ombord på nogle af skibene - så det må have været en stor oplevelse for både voksne og børn. 


farvel for denne gang!


photo Århus 7 juli 2013: grethe bachmann


Sunday, July 14, 2013

Byggepladsen ved Moesgård Museum i Juli 2013

Til orientering: Man kan ikke gå ind over gårdspladsen lige nu.



Der sker virkelig noget på byggepladsen ved Moesgård. Ikke alene bli'r der arbejdet på det nye museum, mange andre steder bliver der renoveret og lagt nyt stråtag, blandt andet ved den gamle café. Den bli'r virkelig flot. Men jeg håber at de ikke ødelægger det fine sted ved Vikingekirken og Hedebyhuset. Det risikerer at "forsvinde" i det store byggeri. Og bare der også bliver plads i det nye museum til det vi kender og husker og ikke kun alt det teknologiske som de lover os så meget af. Det skal ikke kun være noget hvor vi skal "være med" og trykke på knapper og lytte i mikrofoner og se levende billeder igennem et kikhul. Det skal ikke kun være for børn, der skal også være plads og tid til fordybelse som der var det på det gamle museum. Men vi får se. Det er i hvert fald et dyrt projekt. 

Caféen bliver flot med nyt stråtag.
to nye figurer vogter Vikingekirken...
Moesgård er stadigvæk den samme smukke bygning ud mod parken.
byggepladsen i nærheden af kvægmarken. Kvæget har samlet sig under det lille træ i midten. Det var en varm dag.

Sunday, May 19, 2013

Det nye naturcenter på Harrild Hede

der blev serveret krondyrsuppe på åbningsdagen i april

 - i baggrunden Hugormen, den traktortrukne vogn med plads til 30 personer.





















I et samarbejde med Ikast- Brande kommune har Naturstyrelsen Midtjylland i 2013 åbnet et nyt naturcenter på Harrild vandmølle ved Holtum å og den sydlige del af Harrild hede. Ved centret er et pragtfuldt skov- og  naturareal på omkring 3000 ha.


Stuehuset rummer undervisningslokale med køkken samt soveloft med plads til en klasse. I de nyopførte trælænger er der naturværksted og grejbank. Nær naturcentret findes der teltplads, shelterplads, motionsbane, skovlegeplads, bålsteder samt afmærkede stier i Nørlund Plantage og på Harrild Hede og Castenschiolds Hede.Grejbanken skal rumme det nødvendige udstyr til undervisningsaktiviteter indenfor bl.a. biologi, natur-teknik, idræt, hjemkundskab, sløjd og dansk. Endvidere anskaffes der et klassesæt af mountainbikes samt en "hugorm" – en traktortrukket vogn med siddepladser til ca. 30 personer. Der er således både fokus på naturfag, kreative fag, friluftsliv og sundhed samt det sociale.


detalje fra den store planche i trælængen.

detalje fra den store planche i trælængen, hvor der er bænke og borde og en stor grill.


















Harrild Hede Naturcenter er for alle i Ikast-Brande kommune og områdets turister.
Der er mødelokaler og faciliteter til kommunens foreningsliv, og et stort naturrum med indendørs grill til de lokale og turisterne. Der er selvfølgelig en informativ vandretursfolder og alt hvad, der hører til et stort naturcenter med muligheder for alle interesserede.

Blandt de mange forskellige muligheder kan nævnes: hedens historie, om dyr og planter, om elektrofiskeri, om teambuilding, en idrætsdag i naturen, vildmarkstur o.s.v.

Der er en stor bestand af krondyr i området.

Booking vedr.aktiviteter kan rettes til:
Torben BøgeskovNaturcenterleder
Dir tlf.: (+45) 72 54 33 98 (Naturstyrelsen Midtjylland)
Mobil: (+45) 20 13 78 90
tob@nst.dk

Naturcenter Harrild Hede drives af Naturstyrelsen Midtjylland med driftstilskud fra Ikast-Brande Kommune.
Adressen er Fasterholtvej 36, 7330 Brande.


Nedenfor: Holtum Aa (ved Harrild Hede Naturcenter) og stien over Harrild Hede i august måned 2012.





foto august 2012 og april 2013: grethe bachmann
planchetegninger: stig bachmann nielsen naturplan.dk


Sunday, May 5, 2013

Søren Kirkegaard 200 År















 Det er Sørens fødseldag i dag! Han blev født 5 maj 1813 og døde 11 november 1855, men han bliver selvfølgelig fejret. Det er en skam at han ikke selv kan se det! 

At vælge et citat af Søren Kirkegaard er på en måde let, for han har sagt utroligt mange kloge ord, men jeg har valgt et som jeg husker mig selv på gang efter gang. Gå ud og gå en tur, for Søren -  lige meget hvordan vejret er!



”Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom. Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den.”

skrev Søren Kirkegaard i et brev til sin svigerinde Henriette, som var syg.