Sunday, April 29, 2012

Valborgsaften/ Walpurgisnacht





Så er det Valborgsaften den 30 april, men det er jo ikke noget vi fejrer mere. Min mor var født i 1907, og hun fortalte, at Valborgsaften blev fejret i hendes ungdom med bal i skovpavillonen derude på landet, men hun kendte intet til Valborgsblus, kun Sankt Hansbål. Det må have været omkring 1920erne, men traditionerne var forskellige rundt omkring i landet. Endnu i 1950érnes Østjylland var Valborgsblus mindst lige så almindelige som Sankt Hansbål. På Samsø kendte man kun Valborgblus, men ikke Sant Hansbål (meddelt af P. Porse, som var opvokset på Samsø i 1920érne og 1930érne. )


Skikken er i de senere år nogle steder genoptaget, deriblandt i Fåre,Vestjylland, hvor den fejres af "Foreningen til glæden over at kornet gror".  

Valborgsdag, 1. maj, fejrer vi i dagens Danmark med optog og politiske taler rundt omkring i landet. Dagen blev stiftet som arbejderbevægelsens internationale kampdag på Socialistisk Internationales kongres i 1889 -  i 100-året for Den Franske Revolution. I Danmark fejres den stadig tidligt om morgenen i mange fagforeninger og i socialdemokraternes, SF's og Enhedslistens partiforeninger. Om eftermiddagen er der taler og sang og meget mere i alle større danske byer. Dagen markerer international solidaritet og minder om, at arbejderne i USA 1888 rejste krav om 8 timers arbejdsdag.



Kilde: Dagligt liv i Norden i det 16. århundrede (Årlige Fester)



Pieter Bruegel: The Dance around the Maypole.
Den ældgamle Vårfest. 
Valborgsdag blev af kirken kaldt Philip-Jacobi dag efter to apostle, men det kunne ikke fortrænge det gamle navn Valpurgisdag, Valborgsdag eller Voldermisse. (Walpurgis Night) Romerkirken havde afsat dagene til Påske og Pinse, men Valborgsaften fik lov til at skøtte sig selv. Festen blev en folkefest. Skikkene var ikke helt uforandrede, i festen var der tydelige spor af en ældgammel vårfest, hvor man i de ældste tider under sydlige himmelstrøg fejrede våren i februar måned. Men da nogle folkeslag begyndte at vandre mod nord og bosætte sig i Skandinavien, passede det bedre at fejre våren i maj på grund af det koldere klima. I maj havde lyset sejret og sommeren var nær. Benævnelsen Vår mindede stadig om de gamle romere, der kaldte årstiden "ver".

Valborgsaften i det 16 århundrede:
Fra  gammel tid i Norden ser det ud til, at sommerhalvåret begyndte den første dag i maj. Vårfesten startede den 1. maj, og festen fortsatte igennem flere uger, blussede op i Pinsen og gled så over i Midsommerfesten. Valborgsfesten blev indledt med, at der aftenen før, den 30. april, blev brændt bål på bavnehøjene. Denne "blusbrænden" pa Valborgsaften var en ældgammel skik, og der er ingen tvivl om, at skikken  både i Norden og andre steder jorden over har haft en religiøs betydning, som stadig var levende i det 16. århundredes Danmark. Folk troede, at disse bål  virkede skræmmende på alle de onde ånder, der var ude i denne
nat, først og fremmest heksene. Det var heksenes festtid, og man brugte to midler mod de onde ånder, blus og stål. I forbindelse med den idé skulle Valborgsblussene ikke tændes med almindelig ild, men med "vild" ild, den metode, der havde været i brug før man lærte jernet at kende : at gnide to stykker træ mod hinanden.


Overtro.
stolperne i Lindum (efter Bernhard Olsen)
Der knyttede sig meget overtro til denne "nødild", som den blev kaldt, især med hensyn til at fordrive kvægsyge. I Dalarne var det en skik helt op til vore dage at springe igennem Valborgsbålet for at jage kvægsygen væk. På Hebriderne slukkede man ilden i hele sognet for ikke så længe siden, når kvægsygen kom. 81 gifte mænd skulle derefter, ni ad gangen, gnide to bjælker sammen, indtil ilden kom, og så  blev den første arneild igen tændt. Kvæget blev oversprøjtet med det vand, der var blevet kogt ved ilden. I Tyskland blev skikken antaget for at stamme fra Druiderne. Kirken var blevet opmærksom på disse "ugudelige bål" og forbød tyskerne at tænde dem, men tyskerne opgav lige så lidt som nordboerne den gamle skik. Omkring år 1590 brugte beboerne i nogle tyske landsbyer at rykke en gærdestav op, binde et tov omkring den og snurre den så stærkt omkring, at den fængede ild til sidst. Så blev bålet tændt, og når det var udbrændt, blev asken strøet over haveplanterne. Folk mente at de kunne sikre sig mod orme på den måde, men den samme metode blev brugt i Norden, så de var ikke spor klogere. En indretning til at frembringe gnideild fandtes stadig i landsbyen Lindum i Nørrejylland i slutningen af det 19. århundrede. Den opbevares nu i Dansk Folkemuseum.

Jætten Tjasse
Valborgs-blussene synes i Danmark hyppigt at have bestået i brændende halmknipper, der blev holdt vejret på en eller flere høje stænger. Ofte blev bålet antændt på jorden og blev næret af ved, gamle tjæretønder og lignende. Men det ser ud til, at man i Norden havde glemt en ganske særlig skik fra oldtiden, at opbrænde jætten "Tjasse" på vårbålet. I enkelte andre lande har skikken holdt sig op til vore dage. I Bøhmen og i flere egne af Tyskland blev brændt en "Vinter-Jætte" i skikkelse af en uhyre stråmand. Mange steder kaldes den blot "Vinteren" eller "Døden"; men i Schlesien havde den navnet "der alte Jöden", et navn, der muligvis stammer fra det oldnordiske "Jøtun", Jætte. Hos katolikerne er stråmanden blevet til forræderen Judas, og opbrændingen foregår  i overensstemmelse med den historie på Påskelørdag


Bavnehøj i Krig og Fred.
Udover den religiøse betydning havde Valborgs-blussene en mere almindelig grund. Der var ingen postvæsen, aviser eller telegrammer, folk havde måske en almanak, der bestod i en pind med indskårne mærker, så det var meget praktisk at annoncere festdagen ved at tænde bål på de højeste punkter. Navnet Bavnehøj fortæller om den almindelige skik, der blev brugt i gamle dage. Et eksempel på, hvor mange blus der kunne være på en egn, kan ses af, at der fra Blæsborg Bakke ved Horsens blev talt ikke mindre end 70 blus en Valborgsaften i 1879. Bålet på  højen blev til et virkeligt samlingspunkt, hvor folk strømmede hen for at møde venner og bekendte, men bavnerne blev også taget i brug i krigstider. Allerede i oldtiden har Valborgsblussene sandsynligvis været et samlingstegn for det våbenføre mandskab til deres sommerstævne. Hakon Adelsten i Norge inddelte kysten "så langt op i landet, som laksen går øverst op i elvene", og han befalede at der på de højeste fjelde i syns afstand skulle laves bavner, når en fjendtlig hær var i landet. Man siger at "på denne måde gik hærbudet i syv dage fra det sydligste bavn til det nordligste." I Danmark spillede bavnerne en rolle i krigen 1864 blandt forsvarsstillingerne på Als og Fyn.




Var Mette Sandbagers en heks? 
Folk der samledes ved bålene i det 16. århundrede var ikke bare overfladisk nysgerrige -  de var fast besluttet på at tilbringe hele natten i de fri. Valborgsaften var en af de såkaldte "vågenætter", og bavnen var dét sted, hvor heksene ikke havde magt. Kun de allernødvendigste medlemmer af samfundet var blevet hjemme den aften for at holde vagt. På en gård i Vordingborg var en bonde, Søren Boesen hjemme en Valborgsnat i 1592. Han hørte pludselig mellem klokken 12 og 1, at hunde og katte begyndte at hyle og mjave helt vildt, og det lykkedes han at få fat i Jakob Tærskemand, der var villig til at gå ud og se, hvad der var galt. Jakob så intet andet end nogle hunde og katte, og han gik ind igen, men så begyndte det at hyle og jamre igen. Søren blev nu nødt til at gå ud selv, og han væbnede sig med et økseskaft. Han opdagede ude bag et tjørnelæs ved kostalden to mørke kvindeskikkelser, der stod tæt ved Mester Hanses sorte ko. "Hvem dér?" befalede Søren. Intet svar. Men kvinderne begyndte at løbe, og Søren mønstrede mod nok til at følge efter dem og slå den ene med økseskaftet. Hun blev nødt til at standse, og han opdagede at det var Mette Sandbagers. Hun tiggede og bad ham om ikke at røbe hende, men han svarede, at hvis der skete nogen skade, så skulle hun få sin straf.  Der var ikke sket noget umiddelbart, men to måneder efter begyndte Mester Hanses sorte ko at malke blod. Mette Sandbagers kom for retten. Seksten mænd blev valgt til dommere i den anledning, men de turde ikke dømme hende fra livet på grundlag af de to kendsgerninger.

"Usædelighed ved Nattetide." 
Dans ved Valborgblus (efter Olaus Magnus 1555)
Der var liv og lystighed ude ved bålene, men det var ikke alle der blev ved bavnehøjen, de unge gik i skoven for at plukke blomster og grønne grene. Næste morgen skulle der "majes" ud i hjemmene med bøgegrene, og Majtræet skulle forberedes, så det stod parat til om morgenen. Det blev af kirken og regeringen betragtet som noget af en uskik, at de unge mænd og kvinder færdedes alene i skoven ved nattetide. "Vågenætterne" var berygtede for deres usædelighed. Om forholdene i England siges det i året 1585: " Jeg har hørt af troværdige vidner at af 40, 60 eller 100 Piger, der Valborgs Nat gaar i Skoven, kommer knap en Tredjedel med Æren tilbage." Selv ved bålene var der ballade. De gamle drak for meget, og når de unge kom tilbage fra skoven hen ad morgenstunden med Majtræet som alibi, blev det værre endnu, og der blev oftere hørt om "Blod og Drab" ved Majtræet. I året 1570 slog  "Majdrengene" en kirkeværge ihjel i Merløse Herred, "oven i købet en degn - og ni løse knogler blev taget fra hans pande."  Det gik især ud over kirkepersoner, fordi regeringen havde bestemt at deres forbud vedrørende vågenætterne blev overvåget af gejstligheden. Det vrimlede med forbud, og præsten og degnen stod alene imod en hel befolkning.

Adel og Borger, Præster og Bønder.....
Men gejstligheden var alligevel ikke bange for at sætte hårdt mod hårdt. Præsten Jørgen Lauritsen
i Udby paa Fyn ivrede således i året 1572 fra prædikestolen mod "den ugudelige hedenske Handel med Natteløb paa VollermisseNat". Og da dagen nærmede sig, sendte han bud til hver enkelt bonde i sognet om at lade være med at fejre festen. Mange svarede nej, og i sin vrede holdt han på Valborgsdag en ny tordentale i kirken mod de ulydige. Disse blev ham ikke svar skyldig, de rejste samme dag et anseligt Majtræ. I kristelig nidkærhed lod han det hugge om, men så reagerede bønderne efter gammel skik. De anlagde sag imod ham for "Hærværk", og adelsmændene i omegnen støttede dem ved på "Kongens og egne Bønders Vegne" at forlange store bøder af præsten. Jørgen Sehested på Hindsgavl krævede 32 daler, Sten Bilde til Kærsgaard 30 daler, fru Anna på Iversnæs 8 daler o. s. v. Det truede med at blive præsten en dyr historie, og han måtte til sidst ty til kongen med bøn om hjælp. Hvorledes sagen endte, vides ikke.

Hr Mads og Præstehaderen
Medieval priest hearing confessions, tapestry, V & A, London.
Striden blev ført endnu skarpere af sognepræsten Hr. Mads i Lyngelse på Langeland. Han havde som så mange andre præster forbudt "Natteløb og Drik" Valborgnat, men menigheden var blevet mere og mere genstridig, og for at håne ham havde man Valborgnat 1568 rejst et Majtræ lige ved kirkegårdsristen,hvor Hr. Mads nødvendigvis måtte forbi. Han lod sig imidlertid ikke skræmme, men truede fra prædikestolen med Kirkens Band alle dem, som havde været med ved "nattens drikkelag og løsagtighed". Denne trussel ærgrede en bonde, hvis to sønner begge havde været med, og han gik derfor til præstegården og udfordrede præsten til at komme ud at slås. Da han samtidig brugte en hel del skældsord, blev Hr. Mads til sidst hidsig, tog en bøsse og skød ham. Hr. Mads blev stævnet for en Provsteret. Skønt han oplyste, at bonden var en "Præstehader", der engang havde slået sin sognepræst ihjel med et spyd, dømte provsterne Hr. Mads til at have "fortabt sit Sogn paa Kongens Naade og Unaade"

I må kun feste om dagen. Det er farligt at feste om natten......
Regeringen ville i 1578 gennemføre at majfesten skulle holdes om dagen. "De majdrenge må gå om dagen, men ikke om natten" hed det. "Tyve og Røvere, Ulve og Løver, de gaa om Nattetid, og ikke gode Børn, hen i andens Lade og Lo at lokke deres Piger og Døtre. Det gør ingen uden Skalke."



Kilde: Dagligt liv i Norden i det 16. århundrede (Årlige fester/ Valborgsaften)


Diverse:
Ifølge Goethes "Faust" (1808) finder den årlige heksesabbat sted hver Valborgsaften på Bloksbjerg.
Disney-tegnefilmen"Fantasia" (1940) slutter på Bloksbjerg, hvor dæmonen Chernobog slipper mørkets kræfter løs Valborgsaften. I Hammer-filmen "The Devil Rides Out" (1968) foregår den store sabbat, hvor djævelen manifesterer sig, på Valborgsaften.




Det keltiske navn for Valborgsaften er Beltaine.







Friday, April 27, 2012

Lighthouse, Århus Havnefront.

Lighthouse ved Århus havnefront  er tegnet af 3XN-arkitekterne, som er kendt for en lang række prestigebyggerier verden over. Allerede inden opførelsen har projektet vundet international anerkendelse. Byggeriet bliver det nye vartegn for hele Østjylland.

Århus havn, foto: gb
Jeg fik at vide, at danske byggekraner også er i gang på et sted som Macao, hvor de skyhøje skyskrabere løber i vejret så hurtigt, at byens skyline ændres hver dag. Når jeg ser de tårnhøje kraner nede på havnen i Århus, har jeg egentlig ikke tænkt over, hvordan de virker, jeg synes de er imponerende, men de er der jo bare. Det er fantastisk at de kan gøres højere og højere, mens der bygges, og de er åbenbart så stabile og effektive, at de danske kraner også bliver brugt på et sted, hvor der virkelig er gang i skyskraberne. Det er flot.

Århus havn, foto: gb
Det bli'r spændende at se kvarteret nede ved havnen når det er færdigt. Der er både ejerlejligheder og lejede lejligheder. Boligselskaberne har en vis procentdel. Prøv at se:  Lighthouse  -  det er et flot projekt, og jeg glæder mig til at se, når der er lys i Lighthouse om aftenen.


GB



















Møgeltønder er center for royal barnedåb i Maj

Møgeltønder kirke har lagt hus til tre royale begivenheder i nyere tid. 
4 oktober 2002 blev prins Felix døbt i kirken.  24 maj 2008 dannede kirken ramme om prins Joachim og Marie Cavalliers vielse, og 26 juli 2009 blev prins Henrik døbt i kirken.

                                                                                                                                                                   



Den næste royale begivenhed er den lille nye prinsesses dåb den 20 maj 2012.






Et kort resumé:
Møgeltønder kirke blev antagelig grundlagt i første halvdel af 1200-tallet. Dets høje spir blæste ned i en storm i 1628, men blev genrejst i en kortere skikkelse. I det indre har skibet bræddeloft, der er udsmykket med malerier, der antagelig blev udført i 1693. På korets vægge og hvælv ses kalkmalerier fra 1500-tallet, der er stærkt restaurerede af kunstneren August Wilckens. Kirken indeholder også et maleri af Guldhornene.

Kirkens ældste stykke inventar er den romanske døbefont fra år 1200, hugget i granit. Over fonten hænger en fontehimmel i træ, udført i bruskbarok fra ca. 1660. Den udskårne femfløjede altertavle, der er rig på figurer, er sengotisk fra ca. år 1500. Noget af tavlen er fornyet eller tilføjet. Alterkalken er renæssance, den er suppleret med endnu en kalk og en oblatæske i sølvfiligran, der er tilvirket i Tønder. Der er tre par alterstager, to par er gotiske, det tredje par er fra 1659. Prædikestolen er fra 1694. Den hviler på en sokkel, der forestiller legende børn,  og den er smykket med bibelske børneskikkelser. På lydhimmelen er der navnetræk og våbenskjolde. Stolestaderne i skibet er hovedsageligt fra 1500-tallet, resten fra 1690, mens lågerne er fra 1700-tallet. Korets stole er fra 1898. Orglet i kirken er blandt de ældste i Danmark. På orgelfacaden ses årstallet 1679. Det er skænket af den første greve på Schackenborg, Hans Schack. Langs skibets nordvæg findes et stort pulpitur fra 1692. I kirken findes en række sengotiske alterfigurer.

Møgeltønder (tysk: Mögeltondern) ligger fire kilometer vest for Tønder.  Byen ligger i Tønder Kommune og tilhører Region Syddanmark. Møgeltønder er kendt for Schackenborg slot og er opstået omkring slottet, som i dag ejes, beboes og drives af prins Joachim.

Møgeltønder optræder første gang i historiebøgerne omkring år 1215. Dengang hed byen Tundær. På gamle kort kan man se, at navnet i 1288 blev til Mykæltundær, som betyder ”Store Tønder”. Og det har sprogligt udviklet sig til Møgeltønder.


 

Slotsgadens gamle huse er smukke, især om sommeren, når gadens mange roser står i blomst. Mange af de gamle huse har karnapper, og gaden flankeres af lindetræer på begge sider. De bliver stynet med jævne mellemrum -ellers vokser hele gaden til.

Schackenborg Slot var oprindeligt ikke et slot - og det hed i øvrigt heller ikke Schackenborg. Det startede som en borg, der skulle beskytte landsdelen mod angreb sydfra. Meget tyder på, at der omkring år 1050 lå et fæstningsværk nogenlunde samme sted, som Schackenborg Slot ligger i dag. Fra skriftlige kilder ved vi med sikkerhed, at der i 1200-tallet lå en borg. Den tilhørte bisperne i Ribe og blev bygget for dels at beskytte sejlvejen på Vidåen ind til Tønder, dels som et værn mod den frisiske indflydelse sydfra. Borgen havde navnet Møgeltønderhus.

Nyere tid: 
Schackenborg tilhørte Schackfamilien gennem 11 generationer. Det sidste grevepar havde ikke nogen børn. Derfor besluttede de i 1978 at give slottet tilbage til kongefamilien. Det blev den dengang 9-årige prins Joachim, der skulle ”arve” slottet.

Slotskroen
Schackenborg står – sammen med Frijsenborg, Wedellsborg, Constantinsborg og Gyllingnæs – bag varemærket De 5 Gårde. Tilsammen producerer de bl.a. kartofler, ost, mel, brød, kyllinger og flere spændende øl. Prins Joachim står også bag en speciel snaps. Den er brygget på mineralvand og bygmalt fra De 5 Gaardes marker. Hver flaske indeholder desuden et lille stykke egetræ fra en skov, der hører under Schackenborg. Og man får at vide, præcist hvor egetræet har stået, for etiketten er forsynet med GPS-koordinater for træets rødder.

Schackenborg Slotskro


 
I nærheden af Møgeltønder ligger Gallehus, og det var her de to guldhorn blev fundet i henholdsvis 1639 og 1734. Guldhornene stammer fra germansk jernalder. Desværre blev de stjålet i 1802 og omsmeltet. Der er blevet lavet kopier af originalerne, de findes på Nationalmuseet i København.


foto Møgeltønder kirke og slotsgade 2002: gb 
slotskro: copy

Bæredygtigt Byggeri i Nørre Snede

cedertræ
Levende Huse
bygget af cedertræ
her kan ma se at det er lerklinet
blåmuslingeskaller på taget.
de runde hjørner viser at det er halm.





"Hjertestien" er under forberedelse








                                                                                                                       

På en udstykning sydligt i Nørre Snede er der gang i et interessant byggeri  af bæredygtige huse. 
Levende huse. Der bliver brugt materialer som halm, ler, ceder, blåmuslinger etc. Der er ikke mange informationer om byggeriet. Jeg kom forbi området, der hedder Skovdalen, på den såkaldte "Hjertesti", en vandresti, som også er under forberedelse. Det er svært at se lige nu hvordan det bliver, når det er færdigbygget, men jeg vil gerne se det til den tid.


foto Nørre Snede 24 marts 2012: grethe bachmann

Tjekhovs Pistol

Tjekhov har engang sagt, at man ikke skal inddrage unødvendige rekvisitter i en fortælling. Hvis der dukker en pistol op, skal den også affyres på et eller andet tidspunkt. Udtrykket Tjekhovs pistol  (Chekhov's Gun) stammer fra den russiske skuespilforfatter Anton Tjekhov, som sagde at man ville ikke vise en pistol i et skuespil med mindre det senere ville blive brugt. Grundprincippet er at alt der bliver vist, senere får en betydning. Det kan have to effekter på publikum. Hvis genstanden bliver lagt mærke til, vil det få dem til at gætte. Hvis den ikke bliver lagt mærke til, bliver de overrasket, når den bliver brugt.


Anton Pavlovich Chekhov (1860-1904) var en russisk læge, dramatiker og forfatter som bliver regnet for at være en af de største inden for novellegenren. Han skrev fire store dramaer og hans bedste noveller er højt værdsatte blandt forfattere og kritikere. Han praktiserede som læge i det meste af sin literære karriere.
" Medicin er min lovlige hustru," sagde han engang, "og literaturen er min elskerinde".


I Haruki Murakamis første bind af 1Q84 får vi at vide, at Aomame har en spids genstand i sin taske. "Lad Dem ikke narre af det Ydre", hedder første kapitel. Aomame sidder i taxakøen og tænker på den spidse genstand hun har i sin taske  - nå, tænker man, hvad mon hun skal bruge den til, men i samme øjeblik får vi at vide at hun har lyst til at stikke taxachaufføren i nakken - nå, mon hun er en eller anden lystmorder der går rundt og stikker mænd i nakken? - men det er heller ikke dét hun gør. Hun bliver mere og mere mystisk, og det går op for én at hun er en farlig person, alene den måde hendes ansigt forandrer sig på er uhyggeligt, men hun overrasker alligevel, da man opdager at hun er en  lejemorder. Det er kort og simpelt fortalt fra min side, og det er bare begyndelsen af romanen. Der er også noget med forskydelse af tiden. Aomame ser en betjent, der har en mere moderne uniform på og et nyere håndvåben der ikke passer til den tid hun lever i, men to år ude i fremtiden. Den er utroligt spændende. Nu er jeg så færdig med 1. bind af trilogien og jeg er spændt på at læse andet bind. 

GB
Aomame får i andet bind af trilogien oplysningen om Tjekhovs pistol.


Haruki Murakami er inspireret af både Tjekhov, Karen Blixen og Marcel Proust. 



Narcissus og Påskeliljen

Digtere har skrevet om Narcissus fra den græske mytologi i mere end to tusind år, og kunstmalere har beskrevet ham siden det 14 århundrede. Den romerske digter Ovid fortalte sin klassiske historie om Narcissus,der elskede sig selv og Echo, der elskede sin egen stemme - en anden variation fra 50 BC fortæller, at Narcissus begår selvmord, mens en forfatter et århundrede senere skriver, at Narcissus blev forelsket i sin tvillingsøster og ikke i sig selv. Men den mest kendte historie om Narcissus er fra den græske mytologi, hvor Narcissus er en jæger, der er berømt for sin skønhed, men som kun har foragt tilovers for de mennesker, der elsker ham. Nemesis, hævnens gudinde, vil give ham en lærestreg og viser ham hen til en lille sø, hvor hun beder ham kikke ned i vandet. Han bliver så forelsket sit eget spejlbillede, at han ikke kan løsrive sig. Han dør. En blidere version af myten siger, at Afrodite kommer og forandrer ham til en blomst.

Navnet Narcissus eller Narkissos stammer muligvis fra det græske ord narke, der betyder søvn eller sløvhed. Ordet narcissisme forbinder vi nok mest med forfængelighed eller overdreven  fascination af sig selv. Forfattere har brugt Narcissus som en model for deres hovedperson, og en af de mest kendte er nok Oscar Wilde's "Picture of Dorian Gray".  I Harry Potter er der en karakter, Narcissa, der er opkaldt efter Narcissus, hun er utroligt forfængelig og arrogant. Narcissus har også roller på film, som i Disney-filmen "Hercules",  hvor han er en olympisk gud med lilla hud. I filmen "Alien" hedder redningsfartøjet som Ripley undslipper med Narcissus. Også i musikken er Narcissus med. I "Supper's Ready" med Genesis, bliver der henvist til Narcissus-myten med en tekst om en ung mand, der sidder ved en dam. Det ender med at han bliver til en blomst . Satsen hedder: "How Dare I Be So Beautiful". En ballet om Narcissus blev danset af Nijinski i 1911. Men der er masser af eksempler på Narcissus' rolle i kunst og kultur. Han er selvfølgelig også en del af psykologien med Sigmund Freud og Otto Rank i spidsen.

Påskelilje, Narcissus pseudonarcissus
Men alt dét véd den skønne påskelilje intet om, den er bare smuk - og den står der med sin flotte gule farve og sin fine duft ved påsketid. Påskeliljen er naturligt hjemmehørende i det vestlige Europa fra Spanien og Portugal til det østlige Tyskland og det nordlige England og Wales. Den er almindelig i haver, og vilde planter vokser i skove, på græsarealer og på klippegrund. Nogle steder er bestanden faldet betydeligt siden det 19. århundrede på grund af intensivering af landbruget, rydning af skov og opgravning af løg til brug i haver. I England i en nationalpark i North York Moors er der i Farndale Valley en stor bestand af påskeliljer langs med bredderne af floden Dove.






Foto Mindeparken, Århus: gb

Hvidsten-Gruppen

På to uger har 250.000 danskere set filmen "Hvidsten Gruppen", der er Anne-Grethe Bjarup Riis' instruktørdebut. Den har høstet blandede anmeldelser hos filmkritikerne, men Jyllandsposten, Berlingske og Filmmagasinet Ekko gav den fire stjerner. Samme bedømmelse gav Politikens anmelder Sophie Engberg Sonne "Trods skønhedsfejl tegner 'Hvidsten Gruppen' et realistisk billede af modstandskampen", skrev Sophie Engberg Sonne blandt andet. Filmen  har fået biografgængernes øjne op for den historiske kro i Jylland. Kroejer Søren Fiil fortæller at folk kommer fra hele Jylland på hverdagene. Det er nu 68 år siden at Søren Fiils morfar og oldefar blev anholdt af Gestapo  11. marts 1944.


Hvidsten kro ligger mellem Mariager og Randers. Under 2. verdenskrig var kroejer Marius Fiil fra Hvidsten Kro en af de væsentligste aktører i den berømte modstandsgruppe Hvidsten Gruppen, der i 1943-44 var modtagegruppe for en stribe engelske nedkastninger til modstandsbevægelsen. Marius Fiil var blevet kontaktet af faldskærmsmanden Ole Geisler, der blev kastet ned i Jylland i februar 1943. Ole Geisler var ved at udbygge den illegale gruppe i Jylland sammen med godsejer Flemming Juncker, og det blev indledningen til en modstandskamp, der endte 11. marts 1944, hvor Marius Fiil og resten af Hvidsten Gruppen blev taget af Gestapo, og de i alt otte mænd i gruppen blev henrettet i Ryvangen den 29. juni 1944. Efter befrielsen blev de otte urnegrave flyttet fra Ryvangen til Hvidsten Kro - dér hvor mindestenen om de otte mænd står i dag.

Hvidsten Kro er i dag stadig en klassisk landevejskro med stråtag og lavt til loftet i den gamle skænkestue, hvor bl.a. Hvidsten Gruppen fejrede deres vellykkede nedkastninger under besættelsen. Der er også mulighed for overnatning på Hvidsten Kro. Hvidsten kro har altid været kendt for dens gode traditionelle kromad. På menuen står blandet andet flæskeæggekage, hjemmelavet medister og dansk bøf med løg. Kroen har altid været et hyggeligt sted. Der er ikke så mange af de gode, gamle kroer tilbage, så Hvidsten kro er et besøg værd, også uden at have set filmen. 
GB

kilder: Politiken; Kroer i Danmark

Irma lukker i Jylland

Irma lukker sine butikker vest for Storebælt næste år i marts. Det er vel nok ærgerligt. Jeg bor i Århus, og vi har sådan en god Irma nede ved Magasin i midtbyen. Den er altid fyldt med kunder. Irma har så mange kvalitetsvarer, man ikke ser andre steder.

Føtex og Kvickly er jo ens over hele landet - og hvad enten du er i din egen by eller i sommerhus i Nordjylland, så er det den samme butik du går ind i, den er indrettet på den samme måde og med de selvsamme varer - mens Irma er en anderledes butik med mange spændende specialiteter.

Men hvis forretningen ikke kører godt nok, så er de selvfølgelig nødt til at lukke. Det er lidt kedeligt, at alting bliver så uniformt i de velkendte supermarkeder. Hvis Kvickly fjerner nogle spændende varer i deres forretning, så sker det samme i alle andre Kvicklyer i hele landet. Det er det samme med Føtex. En week-end kunne jeg ikke finde deres stand med specialiteter. Det viste sig, at den simpelthen var fjernet. Jeg var ude efter noget så prosaisk som "Blommer i Madeira" og spurgte en af  de meget unge  ekspedienter. Han kendte ikke Blommer i Madeira, så han hev straks mobilen frem og ringede til chefen, der fortalte ham, at den vare solgte de ikke mere - de stakkels blommer var gået samme vej som de øvrige specialiteter.
GB

Så vender vi kajakken. Vi begynder nok at storhandle i de små gode specialbutikker igen.

Chokolade er sundt


Man har endelig fundet ud af at chokolade er godt for sundheden, det skal helst være mørk chokolade, men man kan få alt at vide om den lækre chokolade på festivalen. 


I Go'-Morgen Danmark fik vi at vide, at vi nu kan få chokolade med øl og bacon smag - og med mange andre nye og overraskende smagstilsætninger.  
Chokolade med mynte- og orange smag kender vi, det gi'r en lækker chokolade, chokolade med chili er dejlig krydret. Det lyder specielt med øl og bacon. Man skal aldrig sige aldrig. Vi har jo efterhånden vænnet os til sushi, og den har de også forsøgt at tilsætte chokolade. Chokolade og fisk.............................. ?








Chokolade er blevet nydt som en drik i næsten hele dens historie. I 2007 blev der af arkæologer fundet bevis på den ældste dyrkning og brug af ckakao på en boplads i Honduras, fra omkring 1100-1400 BC.  Maya-civilisationen havde kakaotræer i deres baghave, og chokoladen blev brugt til ceremonier. Chokolade-rester fundet i en antik Maya krukke i Guatemala antyder, at mayaerne drak chokolade omkring 400 AD. I det 15. århundrede var det aztekernes tur. De forbandt chokoladen med en frugtbarhedsgudinde, og deres chokolade drik var en bitter krydret sag, kaldet xocolatl. De anså drikken for at modvirke træthed, og det ved man i dag var ikke helt ved siden af. Chokoladen var en vigtig luksusvare i Aztekerriget og blev brugt som valuta. En kalkun kostede 100 kakaobønner.

Montezuma and chocolat
Den første europæiske kontakt med chokolade var, da Montezuma præsenterede den spanske conquistador Hernan Cortés for xocolatl i det 16. århundrede. I dag kan man blandt mange andre tilsætninger få chokolade med chili-smag, det kendte de alt til i Mexico. Montezumas hof drak omkring  2.000 kopper xocolatl om dagen, og det siges at Montezuma  selv drak 50 kopper daglig.

Den første skibsladning chokolade til Europa ankom til Sevilla i 1585. Chokoladen blev stadig serveret som en drik, men europæerne tilsatte sukker for at modvirke den naturlige bitterhed og fjernede chili peberet, men beholdt vanille og tilsatte kanel og andre krydderier. Selv om kakaohøsten blev en regulær forretning, var det kun de royale og de rige mennesker, der havde råd til den kostbare drik - men så begyndte man at dyrke kakaobønner på plantager i Spanien, og så kom der gang i produktionen. Det første chokoladehus åbnede i London i 1657, og mælkechokolade blev også solgt på apoteker. Da den industrielle revolution kom, blev man i stand til at frembringe hård chokolade, og i det 18. århundrede begyndte man at sælge mange af de chokolade-varianter vi kender i dag. Og så blev det chokoladen distribueret til hele verden, og vi bliver aldrig trætte af den dejlige chokolade!
GB
 



Den allerførste Kat..........




Cornish Rex
Siden de gamle ægyptere er katten blevet værdsat som menneskets ven, den er blevet dyrket som en afgud, men den er også både elsket og hadet igennem århundreder. Franske arkæologer har fundet bevis på, at vores venskab med katten begyndte meget tidligere end før troet. Nogle omhyggeligt begravede rester af et menneske og en kat blev fundet sammen med muslingeskaller, polerede sten og andre dekorative genstande i et 9.500 år gammel gravsted på Kypern. Dette nye fund fra en neolitisk landsby er mere end 4.000 år ældre end den ægyptiske kunst, der har afbildet katte.

Arkæologerne skriver i journalen Science (Oktober 2010), at den fælles grav tyder på en stærk association mellem menneske og kat  - og at denne kat muligvis er verdens ældste huskat. Det tidligste bevis på katten som husdyr kom tidligere fra det gamle Ægypten. Nogle eksperter tror at ægypterne måske har tæmmet og avlet kattedyr for a frembringe specielle racer omkring det 20. eller 19. århundrede BC. Katte bliver hyppigt vist i den ægyptiske mytology i form af gudinderne Bastet og Sekhmet samt andre gudinder. Kunst om katte og mumificerede katte er kendt så lang tilbage som for 4.000 år siden, men forskerne er også faldet over antydninger om, at katten blev knyttet til mennesket som husdyr meget tidligere. Eksperter har fundet 10.000 år gamle graveringer og keramik fra neolitisk tid, der afbilder katte. Arkæologerne mener, at sådanne fund er et bevis på, at katte selv dengang havde en spirituel betydning. Katten er ikke naturligt hjemmehørende på Kypern, så forskerne mener, at mennesker må have indført katte til øen, men det er uklart hvornår det er sket.
GB
 
Kilde: National Geographic News, Oktober 2010. 



 

KATTENS VÆRN: Havehyrden på bloggen Hverdagen i et Hus med Have opfordrer til at os til at give noget til Kattens Værn. Foreningen er i vanskeligheder, og selv om vi i dag tror at kattene klare sig godt derude, så kan de godt bruge vores hjælp. 

Gogols "Døde Sjæle"

Der var noget "sjuskeri" med de såkaldt døde sjæle i  Rusland ved det nylige valg - pludselig var der en stigning i vælgertallet et eller andet sted, der ikke stemte med faldet i befolkningstal. Det fik mig til at tænke på Nikolaj Gogols berømte roman "Døde Sjæle", der er en morsom klassiker fra det gamle Rusland.

I det gamle Rusland var de afdøde livegne bønder noget værd på papiret, da de endnu ikke var officielt døde. En opfindsom mand begynder at opkøbe de døde sjæle. At han kunne gøre det havde noget at gøre med den måde, hvorpå det gamle russiske samfund var skruet sammen. En godsejer havde myndighed over en masse bønder, de såkaldte sjæle, han gav dem ikke løn for deres arbejde, men han betalte skat for hver sjæl via mandtalslister, der blev revideret hvert femte år. Hvis en bonde døde mellem to revisioner, var han stadig levende og skattepligtig indtil næste revision. Han var død, men stadig en udgift for godsejeren.

Det er mange år siden jeg læste den, måske var det en idé at opfriske den! Men nu kommer foråret - og sommeren - så bli'r der måske ikke tid tilovers til at rende på biblioteket og låne de gamle klassikere....
GB

Kunstcenter Silkeborg Bad

kurbygning i dag

Seeing the Landscape
Seeing the Landscape
Seeing the Landscape
Kunstcenter Silkeborg bad har for tiden en udstilling "Seeing the Landscape",  der er et møde mellem kunstnere fra Kina og Danmark. Da de kinesiske kunstnere var i Danmark for at skabe et indtryk af landet, kunne de ikke få øje på bjerge selvom de blev præsenteret for Himmelbjerget - Danmark var for dem masser af vand, nærmest et samfund af øer. Landskabsmaleriet er omdrejningspunkt for dette møde mellem tolv kinesiske kunstnere og tolv kunstnere fra den danske kunstnersammenslutning CORNER. Udstillingen fortsætter til 6 maj 2012.

Ørnsø ud for centret
værelse som det så ud i det gamle kurbad
I gamle dage, og det er såmænd ikke så mange år siden,  var centret et kurbad. Jeg kan huske, at to af mine kusiner tog på Silkeborg bad for at få varme bade og kolde bade og blive plejet og forkælet. Jeg tror ikke de var syge, de var hvad der blev kaldt rekonvalescenter. Det var meget IN dengang. Men igennem mange år lå centret øde hen, indtil det blev genskabt som udstillingscenter, og i dag er formålet at udvikle et internationalt kunstcenter.



Arnakkilden, hvorfra Carlsberg får vand






Samtidigt er der mulighed for hotelophold,
og der er café og butik. Se mulighederne her:

Kunstcentret Silkeborg Bad.


Søvilla, selskabs- og mødelokaler











     















Eksempler fra tidligere udstillinger:
udstilling om tekstiler.

udstilling om teens historie

hollandsk kunstner
hollandsk kunstner















foto: grethe bachmann